Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
427
Guds Hjælp nok bliver bedre«s«), og endeligen bliver man til
Noget ved Gjenvordighederz var vel Justitsraad Madsen bleven
Justitsraad, hvis han ikke o. s. v.! See, det gider man nok høre
paa, thi det er religieust at præke Aflad fra det Religieuse —-
fra Religieusitetens Begeistring i Lidelse. Naar den religieuse
Talcr glemmer, at hans Scene er Jnderligheden og Jndividets
Forhold til sig selv, saa har han væsentligen samme Opgave
som en Digter; og skulde saa hellere tie stille, thi saa— kan Dig-
teren bedre. Naar den religieuse Taler taler paa hiin anførte
Maade om Ulykken: saa er det ikke blot religieust seet forargeligt
(fordi han nemlig udgiver sig for religieus Taler), men han brin-
ger ogsaa den satiriserende Nemesis over sig, at der af denne
Tale følger, at der er Lykkens Yndlinger, som slet ikke lide —
hvilket religieust seet er det allerbetænkeligste. Indbydelsen til
et religieuft Foredrag er ganske simpelt denne: kommer hid,
Alle J som arbeide og ere besværede — og Foredraget forud-
sætter at alle ere Lidende, ja at de alle skulle være det. Taleren
skal ikke gaae ned mellem Tilhørerne og der udpege En, hvis
der var en Saadan, og sige: nei, Du er altfor lykkelig til at
behøve min Tale; thi naar dette høres i en religieus Talers
Mund, skal det lyde som den meest bidende Jronie. Distink-
tionen mellem Lykkelig og Ulykkelig er kun Spøg og derfor
skal Taleren sige: ,,vi ere alle Lidendez men glade i Lidelsen
see det er det vi stræbe efter; der sidder han den Lykkelige hvem
Alt, Alt, Alt føier som i et Eventyr, men vee ham, hvis han
ikke er Lidende." Dog saaledes lægges det religieuse Foredrag
sjeldnere an; i det Høieste kommer i tredie Moment den egent-
lige religieuse Betragtning, o: efterat man i Talens to Tredie-
dele har gjort alle mulige Udflugter for at slippe fra det Reli-
««) En stor Mængde Mennesker antager saadan uden videre, at naar
Guds Navn nævnes, saa er Talen gudelig. Paa den Maade blev det at bande,
naar man bruger Guds Navn, ogsaa en gudelig Tale. Nei, en æsthetisk Livs-
Anskuelse om den bliver spækket baade med Guds og Christi Navn, er dog en
æsthetisk Anskuelse, og naar den foredrages, er det et æsthetisk Foredrag,
ikke et religieust.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
