Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
gieuse, og ladet den religieuse Tilhører tvivlsom, om han var
til Dands hos Digteren eller til Opbyggelse hos Præsten. Paa
den Maade faaer det let Udseende af, at det Religieuse isteden-
for at være ligeligt for Alle og være det ved den ligelige Lidelse,
hvilket er det Religieuses Seier over den Spøg om Lykke og
Ulykke, kun er for de særdeles Ulykkelige — en herlig Ære for
det Religieuse, at være med som en kummerlig Subdivision
under en Afdeling af det Æsthetiske. Vist nok er det Religieuse
den sidste Trøst, men dog er der en Elendighed større end at
være den Ulykkeligste i Digter-Forstand, og den er: at være
saa mageløs lykkelig, at man slet ikke fatter den Lidelse, der er
det Religieuses Livs-Element
J Almindelighed tænker vel Præsten, at saadanne mage-
løst Lykkelige forekomme kun i Eventyret, men i Livet faaer
Ulykken nok Ram paa de Fleste og derved Præsten igjen dem
under Behandling. Det er vel muligt, men Præsten skulde
være saa tillidsfuld paa det Religieuse, at han ikke saaledes
prakkede Folk det paa. Han skulde sorgløs spøge med at en Mand
blev lige saa lykkelig som Nogen i Eventyret, og dog mene,
at Lidelse hører med til det sande Liv; han skulde strengt ramme
Enhver, der kun vil sørge over Ulykken og kun vil høre den Trøst,
at Ulykken vel forsvinder igjen, thi en Saadan vil egentligen
undgaae det Religieuse. Som derfor Lafontaine sad grædende
og gjorde sine Helte ulykkelige i tre Bind (ganske rigtigt en Digter-
Opgave), saa skal den religieuse Taler, om jeg saa tør sige, have
sin Morskab af at gjøre sine Helte lige saa lykkelige som de vil
have det, gjøre dem til Konger og Keisere, og lykkelige Elskere,
der faae Pigen, og Millionairer o.s.v. — men tillige passe
paa at skaffe dem Lidelsen i det Indvortes Thi jo mere Lykke
og Begunstigelse i det Udvortes, naar der dog er Lidelse, desto
tydeligere, at denne er i det Indvortes, netop i det Indvortes.
Og desto tydeligere bliver det Religieuse som dette er af prima
Qvalitet forskjelligt fra Præstens Melange.
Naar den religieuse Livs-Anskuelse hævdes paa sin Cate-
gorie, skal den religieuse Taler have religieus Ophøiethed til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
