Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
429
comisk at disponere over hele Poesiens Omfang. Tag en ønskende
Jndividualitet· Naar han gaaer til Digteren, seer denne strax,
at han er brugelig paa to Maader enten i Retning af Lykke
ved Hjælp af Ønskets Trolddom eller i Retning af Ulykke indtil
Fortvivlelse. Digterisk er Opgaven netop Svulmen i Phan-
tasie, hvad enten han bliver lykkelig eller ulykkelig; og det gjelder,
intet Fuskerie. Men lad den samme Jndividualitet gaae til
Præsten, han skal i religieus Ophøiethed forvandle ham det
Hele til en Spøg; i religieus begeistret Forvisning om Lidelses
Betydning for det høieste Liv skal han lære ham at smile af al
Ønskets Higen, og lære ham at opløfte sig over det nægtede
Ønskes Smerte — ved at forkynde større Lidelser; thi naar det
kniber, naar Vognen staaer fast i det Ufremkommelige eller
den helder i Huulveien, saa bruger Kudsken Svøben ikke af Gru-
somhed, men forvisset om at det hjælper, og kun LErtekjellinger
tør ikke slaae til. Men ingen Fusken. Det religieuse Foredrag
hævder sig den ærbødige Frihed at tage det ganske ligefremt
med det at være Menneske, omtrent ligesom Døden, der ogsaa
tager det ganske ligefremt med at være Menneske, hvad enten
disse ere Keisere, Justitsraader eller Sjouere, hvad enten de
ere høist lykkelige og af Lykken udmærkede med Kryds og Slange,
eller deres Stilling er høist ulykkelig og maadelig med Spørgs-
maal. Kan Præsten ikke gjøre en Religieus ud af den Ønskende,
eller rettere, er det ikke dette Præsten vil, saa er Præsten kun
en Digter-Qvaksalver, saa skal man lade Digteren raade og
enten blive lykkelig eller fortvivle. Thi Forholdet skal være
dette, at er Digterens Tale henrivende, saa den bringer Piger
og Ynglinge til at rødme af Begeistring, saa skal den religieuse
Tales Begeistring være saaledes, at den bringer Digteren til
at blegne af Misundelse over, at der er en saadan Begeistring
til, hvor det ikke begeistrer at blive lykkelig, ei heller at give sig
løs i Fortvivlelsens Dumdristighed, nei, hvor det begeistrer at
lide; men den verdslige Forstandighed skal sige, at Poesien er
en Piges Overspændthed, Religieusitet en Mands Rasen. Der-
for behøver den religieuse Taler dog ikke at bruge det heftige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
