Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
mærker noget til Guds-Forholdets Paaholdenhed, medens det
passer sin Næringsvei, tjener Penge o.s.v.; 3) naar det fra
Søndags-Guds-Forholdet vender hjem til at have sit Liv i en
spekulativ-ethisk Anskuelse, der lader Guds-Forholdet uden videre
udtømme sig i de relative Formaal, en Livs-Anskuelse, hvis
Formel er denne: Dygtighed i sin Livsstilling, som Konge, som
Snedker, som Linie-Dandser o.s. v. er det høieste Udtryk for
Guds-Forholdet, og man behøver forsaavidt egentligen ikke at
gaae i Kirken. Al saadan Religieusitet fritager sig nemlig ved
eengang om Ugen at gaae i Kirke fra hver Dag at have Guds-
Forholdet hos sig i Alt; den faaer om Søndagen ikke just som
Barnet Lov til at gjøre sig lystig hele Ugen igjennem, men Lov
til ikke videre at tænke paa Gud hele Ugen igjennem. Den
Religieusitet da, der gaaer videre end Middelalderen, maa i
sin gudelige Betragtning finde det udtrykt, at den Religieuse
om Mandagen skal existere i det Samme, og maa om Mandagen
existere i de samme Categorier. Det Ærværdige ved Middel-
alderen var, at den bekymrede sig om dette for Alvor; men
da var det den kom til det Resultat, at det kun lod sig gjøre i
Klosteret. Vor Tids Religieusitet gaaer videre; om Søndagen
siger Præsten, at vi altid skal betænke, at vi Jntet formaae,
forresten skal vi være ganske som andre Mennesker, vi maae
ikke gaae i Kloster, vi kan tage i Dyrehaven — men NB. dog
vel først betænke Forholdet til Gud ved den religieuse Mellem-
tanke, at et Menneske formaaer slet Jntet. Og dette er det,
der gjør Livet saa uhyre anstrænget; og dette er det, der gjør,
at det er muligt, at alle Mennesker dog maaskee ere i Sandhed
de sande Religieuse, fordi den skjulte Inderlighed er den sande
Religieusitet, den skjulte Inderlighed i den Religieuse, der end-
ogsaa anvender al sin Kunst netop for at Ingen skal mærke Noget
paa ham. Thi den sande Religieusitet er, ligesom Guds Alle-
stedsnærværelse er kjendelig paa Usynlighed, kjendelig paa Usyn-
lighed, o: ikke til at see; den Gud, man kan pege paa, er en
Afgud, og den Religieusitet man kan pege paa, er en ufuld-
kommen Art Religieusitet. Men hvilken Anstrængelse! See,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
