- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
465

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

465

en Sangerinde kan ikke i eet væk slaae Triller, engang imellem
er Noden coloreret; men den Religieuse, hvis Religieusitet er
den skjulte Inderlighed, han slaaer, om jeg saa maa sige, Guds-
Forholdets Trille paa Alt, og hvad der er det Vanskeligste af
Alt selv naar den særskilte Tid udvises dertil, det gjør han saa
let, at han gjør det i ingen Tid; saa Vittigheden kommer lige
paa rette Sted, uagtet han sagte ved sig selv først gjør Guds-
Bevægelsenz saa han indbuden kommer præcise paa Klokke-
slettet med den ønskelige Munterhed, uagtet han dog først gjør
Guds-Bevægelsen Ak, og naar ellers et Menneske blot har
en lille udenoms Anstrængelse, forstyrrer den ham, medens
han klæder sig paa til Selskab, og han kommer for sildig, og
man seer det paa ham; men den meest anstrængende af alle
Tanker, i Sammenligning med hvilken selv den alvorlige Tanke
om Døden er lettere — Tanken om Gud kan den Religieuse
bevæge med en saadan Lethed som Du og Jeg og Peer og Povel
og Justitsraad Madsen — thi det er vist nok, der er Ingen,
der mærker Noget paa os.

Nu gaaer da Speideren ud; han træffer vel et Menneske,
der ikke formaaer at tage i Dyrehaven, fordi han ingen Penge
har, o: En, som altsaa formaaer det. Vilde Speideren give ham
Pengene og sige: Du formaaer det alligevel ikke, saa vilde han
rimeligviis ansee ham for gal, eller antage, at der maatte stikke
Noget under, at det maaskee var falske Penge, eller at maaskee
Byens Porte vare spærrede og Toldboden ligesaa, kort, han
vilde af Høflighed mod Speideren, for ikke strax at lønne hans
Gavmildhed med at erklære ham gal, vel forsøge en Mængde
skarpsindige Gisninger, og naar alle disse sloge feil derved, at
Speideren benægtede, at der var noget Saadant i Veien: da
vilde han ansee ham for gal, takke for Gaven — og derpaa tage
i Dyrehaven. Og den samme Mand vilde meget godt forstaae
Præsten næste Søndag, naar han prædiker om, at et Menneske
slet Jntet formaaer, og at vi altid skal betænke det. Netop heri
ligger det Morsomme, at han meget godt kan forstaae Præsten;
thi hvis der var en Eneste saa eensoldig, at han ikke kunde for-

S. Kierkegaard Vll 30

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free