Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472
trøste, saa bør han ogsaa vide naar fornødent er at gjøre det
Religieuse saa vanskeligt, at det skal sætte i Knæerne paa hver
en Opsætsig, og som Guderne lagde Bjerge paa de himmel-
stormende Titaner for at tvinge dem, saaledes skal han lægge
den religieuse Opgaves Centnervægt paa enhver Oprører (natur-
ligviis ved at lægge den paa sig selv), at Jngen indbilder sig,
at det Religieuse er noget til at rende med, en Narrestreg eller
høist Noget for eensoldige og dumme Mennesker; eller indbilder
sig, at Religieusitet er relativt og comparativt dialektisk og identisk
med Endelighedens conventionelle Dressurz eller at det Reli-
gieuse skal gjøres vanskeligt ved verdenshistoriske Oversigter og
systematiske Resultater, hvorved det kun bliver endnu lettere.
Naar derfor den religieuse Taler, idet han forklarer at et Men-
neske slet Intet formaaer, sætter noget ganske Enkelt i Forhold
dertil, saa foranlediger han Tilhøreren til at gjøre et dybt Jnd-
blik i sit eget Jndre, hjælper ham til at adsprede Indbildninger
og Sandsebedrag, til at aflægge et Øieblik idetmindste den stats-
borgerlige-kjøbstadsagtige Eandisering, i hvilken han ellers befin-
der sig. Det hvorved da egentligen den religieuse Taler opererer
er i sidste Jnstants det absolute Forhold, at et Menneske slet
Jntet formaaer, men det hvorved han gjør Omsætningen er
det Enkelte, som han bringer sammen dermed. Jndskrænker
han sig til blot at sige: Jntet, altid, aldrig, Alt —— saa kunde
det let hænde, at det Hele blev til Jntet’k); men forglemmer
han sig selv og det til Grund liggende absolute Jntet, altid,
aldrig, Alt: saa forvandler han Templet om ikke til en Røver-
kule saa dog til en Borsbygning
Vil da ingen Anden i Fremstilling søge at sætte det Reli-
gieuses Absoluthed sammen med det Enkelte, hvilket Tilsammen
i Existents netop er Lidelsens Grund og Betydning: saa vil
jeg det, der dog hverken er religieus Taler eller Religieus, men
«·) Det religieuse Foredrag maa derfor gjerne være lidt drillende, netop
ligesom Existentsen er; thi deri ligger det Drillende, at vi Mennesker har
Hovedet fuldt af store Forestillinger, og saa kommer Existentsen og byder
os det Dagligdagse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
