Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
om Gud; thi som Gud er, saa er den fængslende Forestilling
allesteds og i ethvert Øieblik Ja, som det skal være forfærdeligt
for Den, der menes død, hvis han dog lever, har Sandsens
Magt, kan høre hvad de Tilstedeværende sige om ham, men
med Jntet kan udtrykke, at han endnu lever: saaledes er Til-
intetgjørelsens Lidelse for den Religieuse, naar han i sin Intet-
hed har den absolute Forestilling, men ingen Gjensidighed. Skal
det være hændet og være digterisk Sandhed, at blot en stor og
omfattende Plan, naar den skulde nedlcegges i et Menneskes
Sind og der fastholdes, har knuust det skrøbelige Kar; skal det
være hændet, at en Pige ved at være elsket af den Beundrede
tilintetgjordes i Lykkens Lidelse: hvad Under da, at Jøden antog,
at Synet af Gud var Døden, og Hedningen, at Guds-Forholdet
var Afsindighedens Forbudl Er Forestillingen om Gud end den
absolute Hjælp, saa er den ogsaa den eneste der absolut formaaer
at vise et Menneske hans egen Hjælpeløshed. Som et hjælpe-
løst Barn ligger den Religieuse i Endeligheden; han vil absolut
fastholde Forestillingen, og dette tilintetgjør ham netop; han
vil gjøre Alt, og imedens han vil det, begynder Afmagten, thi
for en Endelig er der jo et Jmedensz han vil gjøre Alt, han vil
udtrykke dette Forhold absolut, men han kan ikke gjøre Endelig-
heden commensurabel derfor.
Er der Nogen, der vil lee? Dersom nogensinde Stjernernes
Stilling paa Himmelen har tydet paa Forfærdelse, saa tyder
Categoriernes Stilling her ikke paa Latter og Skjemt. Prøv
nu at sætte det at tage i Dyrehaven til. Du vil gyse, Du vil
søge Udflugter, Du vil synes der dog er høiere Formaal, for
hvilke han kan leve. Ja vist. Og saa vil Du vende Dig bort.
Men der er jo et Jmedens —— og imedens saa kommer Afmagten
igjen. Du vil sige: Lidt efter Lidt. Men der hvor første Gang
den første Begyndelse af dette Lidt efter Lidt viser sig som
Overgangen fra det Absolute sammen med dette, der er det
jo at Forfærdelsen er. Novellistisk at lade et Aars Tid gaae
imellem, er naturligviis kun religieust at gjøre Nar af mig selv
og den Religieuse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>