- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
480

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

480

levet. Gjelder det allerede om Forelskelse, at kun da bliver en
Forelskelse forædlende, naar den lærer et Menneske at gjøre
en Hemmelighed af sin Følelse, hvor meget mere gjelder dette
ikke om det Religieuse!

Lad os tænke paa, hvad Hedenskabet digtede om, at en
Gud forelskede sig i en jordisk Qvinde. Dersom hun forblev
uvidende om, at han var en Gud: da vilde dette Forhold være
den størst mulige Elendighed; thi i den Formening, at den lige
Maalestok var at anlægge for Begge, vilde hun fortvivle ved
af sig selv at fordre Ligheden. Fik hun derimod at vide det
var Guden: da vilde hun først ligesom tilintetgjøres i al sin
Ringhed, saa hun neppe turde vedgaae sin Ringhed; hun vilde
gjøre det ene fortvivlede Forsøg efter det andet for at hæve
sig op til ham; hun vilde ængstes, hver Gang hendes Ringhed
gjorde det nødvendigt, at de skiltes ad; hun vilde gjennem-
ængftes i den Pine, om det var Mangel paa Villie eller Mangel
paa Evne. Lad os gjøre Anvendelsen paa det Religieuse; hvor
er saa Grændsen for det enkelte Individ i hans concrete Exi-
stents mellem hvad der er Mangel paa Villie og hvad der er
Mangel paa Evne, hvad der er Dvafkhed og jordisk Selviskhed
og hvad der er Endelighedens Jndskrænkningz og naar er saa
for en Existerende den Forberedelsens Tid forbi, hvor dette
Spørgsmaal ikke kan komme igjen med hele sin første bekym-
rede Anstrængelse, naar er den Tid i Existentsen, der jo er en
Forberedelse? Lad saa alle Dialektikere træde sammen, de for-
maae ikke at afgjøre det for et enkelt Jndivid in oonoreto·
Thi Dialektiken er i sin Sandhed en velvillig tjenende Magt,
der opdager og hjælper til at finde, hvor Troens og Tilbedelsens
absolute Gjenstand er, hvor det Absolute — der nemlig hvor
Forskjellen mellem Viden og Ikke-Viden styrter sammen i
Uvidenhedens absolute Tilbedelse, der hvor den objektive Uvis-
hed stemmer imod for at pine Troens lidenskabelige Vished
frem, der hvor Striden om Retten og Uretten styrter sammen
i den absolute Underkastelses absolute Tilbedelse. Dialektiken
selv seer ikke det Absolute, men den fører Jndividet ligesom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free