Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482
nesket er en absolut Forskjel, er denne ligefremme Lighed en
formastelig svimlende Tanke; men at dette er saa, er intet com-
parativt menneskeligt Aflad for den yderste Anstrængelse. Men
da der mellem Gud og Mennesket er den absolute Forskjel,
hvorledes udtrykker saa Kjerlighedens Lighed sig? Ved den
absolute Forskjellighed. Og hvilken er den absolute Forskjel-
ligheds Form? Ydmyghed. Hvilken Ydmyghed? Den, der
ganske vedgaaer sin menneskelige Ringhed med ydmyg Fri-
modighed for Gud som Den, der vel veed dette bedre end Men-
nesket selv. Klosterbevcegelsen er et Forsøg paa at ville være
mere end Menneske, et begeistret, et maaskee fromt Forsøg
paa at ville ligne Gud. Men deri ligger den sande Religieusitets
dybe Lidelse, den dybeste der er tænkelig: at forholde sig til
Gud absolut afgjørende, og intet afgjørende Udtryk at kunne
have derfor i det Udvortes (thi lykkelig Elskov udtrykker sig jo
udvortes derved at de Elskende faae hinanden), fordi det meest
afgjørende Udtryk i det Udvortes kun er et relativt, er baade
for meget og for lidet, for meget fordi det indeholder en Anmass
selse i Forhold til andre Mennesker, og for lidet fordi det dog
er et verdsligt Udtryk.
Saa er der altsaa for Betragtningen tvende Veie: den
ydmyge Adspredelses og den fortvivlede Anstrængelses: Veien
til Dyrehaven og til Klosteret. Til Dyrehaven? O, ja, lad os
kun nævne den, jeg kunde ligesaa godt nævne meget Andet
der ligger under samme Bestemmelser. En Daare vil vel lee
ad denne Tanke, en fornem Religieus vil føle sig fornærmet,
og begge Dele beviser, at Sagen har sin Rigtighed. Men hvorfor
nævne et saadant Ord som Dyrehaven? Det er dog meget pænere
om Søndagen at tale i et meget ubestemt og svævende almindeligt
søndags-anstændigt Udtryk om disse uskyldige Glæder — og
saa de søgne Dage tale dagligdags derom. Ja vist er det pænerez
og jeg aner hvilken Forbittrelse hos en pæn Mand det Ord
Dyrehaven vil vække i denne Forbindelse, fordi det i denne
Forbindelse indirecte maaskee minder om, i hvilken Forstand
vor Tids Religieusitet er videre end Middelalderen; og fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
