Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492
vendingen, lade Jagttageren være bleven opmærksom paa ham:
Resultatet bliver det samme — Jagttageren er narret.
Der er tre Existents-Sphærer: den æsthetiske, den ethiske,
den religieuse. Til disse svare to Confinier: Jronie er Con-
finiet imellem det LEsthetiske og Ethiskez Humor Confiniet mel-
lem det Ethiske og det Religieuse.
Lad os tage Jronie. Saasnart en Iagttager opdager en
Jroniker, vil han blive opmærksom, thi det er muligt, at Jronis
keren er en Ethikerz men han kan ogsaa narres, thi det er ikke
sagt, at Jronikeren er en Ethiker. Den Umiddelbare er strax
kjendelig, og saasnart han er kjendt, er det givet, at han ikke
er nogen Ethikerz thi han har ikke gjort Uendelighedens Bevæ-
gelse. Den ironiske Replik, naar denne er correct (og Iagt-
tageren antages at være en forsøgt Mand, der veed Besked
om at narre og forstyrre den Talende for at see, om det er noget
udenad lært, eller der er rigeligt ironisk Valuta, som en existe-
rende Jroniker altid vil have det), forraader, at den Talende
har gjort Uendelighedens Bevægelse, men heller ikke mere.
Jronien fremkommer ved ideligt at sætte Endelighedens Enkelt-
heder sammen med den ethiske uendelige Fordring og lade
Modsigelsen blive til. Den der med Færdighed kan gjøre det,
saa han ikke lader sig fange i nogen Relativitet, hvor hans Fær-
dighed bliver sky, han maa have gjort en Uendelighedens Bevæ-
gelse, forsaavidt maa det være muligt at han kan være Ethiker8).
M) Kan Jagttageren fange ham i en Relativitet, hvilken han ikke har
Kraft til at fatte ironisk, saa er han egentligen ikke Jroniker. Naar nemlig
Jronie ikke tages i afgjørende Forstand, saa er i Grunden ethvert Menneste
ironisk. Saasnart et Menneske, der har sit Liv i en vis Relativitet (og dette
viser netop, at han ikke er ironisk), sættes uden for denne i en Relativitet,
som han anseer for lavere (en Adelsmand f. Ex. i en Kreds af Bonder, en
Professor i et Selskab af Landsbhdegne, en Millionair i By sammen med
Prakkere, en kongelig Kudsk i Stue sammen med Tørvegnidere, en Kokke-
pige hos Herskabet sammen med Lugekoner o. s. v.), saa er han ironisk, det
vil sige han er ikke ironisk, da hans Jronie kun er Relativitetens illusoriske
Fornemhed, men Shmptomerne og Replikkerne have en vis Lighed; men
det Hele er kun et Spil indenfor en vis Forudsætning, og Jnhumaniteten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
