- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
493

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

493

Jagttageren vil derfor end ikke kunne fange ham paa, at han
ikke formaaer at opfatte sig selv ironisk, thi ogsaa dette formaaer
han, at tale om sig selv som om en Trediemand, at sætte sig
selv som en forsvindende Enkelthed sammen med den absolute
Fordring, ja at sætte dem sammen; hvor forunderligt, at det
Udtryk som betegner Existentsens sidste Vanskelighed, der netop
er at sætte det absolut Forskjellige sammen (som Forestillingen
om Gud med det at tage i Dyrehaven), at det samme Udtryk
iSproget ogsaa betegner Drillerietl Men uagtet dette er givet,
er det endnu ikke givet, at han er Ethikeren. Ethiker er han
kun ved i sig selv at forholde sig til den absolute Fordring. En
saadan Ethiker bruger Jronien som sit Jncognito. Socrates
var i denne Betydning en Ethiker, dog vel at mærke, hen til
Grændsen af det Religieuse, hvorfor der jo ogsaa i det Fore-
gaaende (andet Afsnit Cap. 2) blev paaviist det til Troen Analoge
ihans Existents. Hvad er saa Jronie, hvis man vil kalde Socrates
en Jroniker, og ikke som Mag. Kierkegaard bevidst eller ubevidst
kun vil drage den ene Side frem? Jronie er Eenheden af ethisk
Lidenskab, der i Inderlighed uendeligt accentuerer det egne
Jeg i Forhold til den ethiske Fordring — og af Dannelse, der
i Udvorteshed uendeligt abstraherer fra det egne Jeg, som en
Endelighed med blandt alle de andre Endeligheder og Enkelt-
heder. Denne Abstraktion gjør, at Jngen mærker det Første,
og deri ligger netop Kunsten, og derved betinges det Førstes
sande Uendeliggjorelser Mængden af Mennesker lever omvendt ;

kjendelig nok paa, at den Vedkommende ikke kan fatte sig selv ironisk, og
Uægtheden kjendelig paa den samme Vedkommendes Underdanighed, naar
der viser sig en Relativitet, som er høiere end hans. Ak, dette er hvad man
i Verden kalder Beskedenhed: Jronikeren, han er stolt!

k) Den forulykkede hegelske Ethiks fortvivlede Forsøg paa at gjøre
Staten til det Ethistes sidste Jnstants er et høist uethisk Forsøg paa at endelig-
gjore Individerne, en uethisk Flugt fra Jndividualitetens Categorie over i
Generationens (Man sammenligne hermed andet Assnits Eapitel 1). Alle-
rede Ethikeren i Enten-Eller har directe og indirecte protesteret derimod,
indirecte i Slutningen af den Opsats om Ligevægten mellem det LEsthetiske
og Ethiske i Personligheden, hvor han selv maa gjøre Concession i Retning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free