Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
499
i Sandhed skjuler han den, og derved opdager han det Evmiske,
som han dog ikke giver sig Tid til at opfatte. Han føler sig da
heller ikke bedre end Andre, thi en saadan comparativ Reli-
gieusitet er netop Udvorteshed og altsaa ikke Religieusitet.
Han mener heller ikke, at Nogen anseer hvad der er ham det
Vigtigste for en Narrestreg, selv om Nogen siger det, har han
ikke Tid til at høre derpaa, men han veed at Grændsen for den
gjensidige Forstaan er den absolute Lidenskab. Absolut Liden-
skab kan ikke forstaaes af en Trediemand, dette gjelder for Andres
Forhold til ham og for hans til Andre. J absolut Lidenskab
er den Lidenskabelige i Yderspidsen af sin concrete Subjeks
tivitet ved at have reflecteret sig ud af enhver Udvorteshedens
Relativitet; men en Trediemand er netop en Relativitet. En
absolut Forelsket veed allerede Besked derom. En absolut For-
elsket veed slet ikke om han er mere eller mindre forelsket end
Andre, thi Den der veed det er netop ikke absolut forelsket; han
veed heller ikke, at han er den Eneste, der i Sandhed har været
forelsket, thi veed han det, saa er han netop ikke absolut forelsket
— og dog veed han at Trediemand ikke kan forstaae ham, fordi
Trediemand kun vil forstaae ham i Lidenskabens Gjenstand i
Almindelighed, men ikke i Lidenskabens Absoluthed. Vil Nogen
mene, at dette har sin Grund i, at Elskovens Gjenstand har et
Moment af Tilfældighed ved at være denne Enkelte, og da
indvende, at Gud jo ikke er noget Enkelt, og at altsaa den ene
Religieuse maatte forstaae den anden i den absolute Lidenskab:
saa maa dertil svares, at al Forstaan mellem Menneske og Men-
neske altid maa være i noget Tredie, noget Abstraktere, som ingen
af dem er. Men i den absolute Lidenskab, der er Subjektivis
tetens Yderste, og i denne Lidenskabs inderlige Hvorledes, er
Jndividet netop meest fjernet fra dette Tredie. Men Elskov
er dog anderledes dialektisk end Religieusitet, thi Elskov kan
udtrykkes i det Udvortes, Religieusitet ikke, dersom ellers den
sande Religieusitet er den skjulte Inderlighed, og selv Klosters
bevægelsen en Misviisning.
Vil Nogen sige, at denne skjulte Inderlighed med Humor
ZZO
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
