Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506
Stundeslose comisk. Satire volder ogsaa Smerte, men denne
Smerte er teleologisk dialektisk i Retning af Helbredelsen. For-
ikke at kunne gjøre det tilladeligt· — Feiltagelser ere comiske, og alle at for-
klare ved Modsigelsen, hvor indviklede end Combinationerne blive. — Naar
noget i sig selv Comisk er blevet det Sædvanlige, der hører med til Dagens
Orden, opholder man sig ikke derover, og leer først deraf naar det viser sig
i anden Potens. Naar man veed, at en Mand er distrait, bliver man for-
trolig dermed og reflecterer ikke paa Modsigelsen, indtil den engang imel-
lem fordobler sig, hvor Modsigelsen er, at det der skulde tjene til at skjule den
første Distraction aabenbarer en endnu større. Som naar en Distrait griber
med Haanden i et Fad Spinat, der præsenteres af Tjeneren, opdager sin
Distraction, og nu for at skjule den siger: aa, jeg troede det var Caviar; thi
Caviar tager man heller ikke med Fingrene. — Et Spring i Talen kan virke
comisk, fordi Modsigelsen er: Springet og den fornuftige Forestilling om Talen,
at denne netop er det Sammenhængende. Er det en gal Mand, der taler,
leer man ikke deraf. —- Naar en Bonde banker paa Døren hos en Mand der
er en Tydsker, faaer ham i Tale for at spørge om der i Huset ikke boer en
Mand, hvis Navn Vonden har glemt, men som har bestilt et Læs Tørv,
og Tydskeren utaalmodig over ikke at kunne forstaae hvad Bonden siger
udbryder: das ist doch wunderlich, til Bondens store Glæde, der siger: rigtigt,
Wunderlich var det Manden heed: saa er Modsigelsen den, at Tydskeren
og Bonden ikke kunne tale sammen, fordi Sproget er til Hinder, og des-
uagtet Bonden faaer Oplysningen ved Hjælp af Sproget. — Ved Mod-
sigelsen kan derfor det der i sig selv ikke er latterligt frembringe Latter. Naar
en Mand til daglig Brug gaaer underlig paaklædt, og saa endeligen engang
træder frem rigtigt pynter: saa leer man af dette, fordi man erindrer det
Andet. — Naar en Landsoldat staaer paa Gaden og gloer paa et Vindues
Herlighed hos en Galanteriehandler, og han træder nærmere for ret at see,
naar han da med et rigtigt gloende Udtryk i Ansigtet, Øiet ene fæstet paa
Stadsen i Vinduet, ikke opdager, at Kjelderen springer uforholdsmæssigt
frem, saa han just som han rigtigt skal til at see forsvinder i Kjelderem saa
er Modsigelsen i Bevægelsen, Hovedets og Blikkets Retning op ad, og saa
den underjordiske Retning ned i Kjelderen Dersom han ikke havde seet i
Veiret, er det ikke saa latterligt. Derfor er det ogsaa mere comisk, naar en
Mand, der gaaer og kigger Stjerner, falder i et Hul, end naar det hænder
En, der ikke saaledes er opløftet over det Jordiske. — Derfor kan en fuld
Mand virke saa comisk, fordi han udtrykker Bevægelsens Modsigelse. Øiet
fordrer Gangens Ligelighed; jo mere der endnu kan være et Slags Grund
til at fordre den, desto mere virker Modsigelsen comisk (en Pærefuld er der-
for mindre comisk). Kommer der en Foresat f. Ex. forbi, og den fulde Mand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
