Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
507
skjellen mellem det Tragiske og det Comiske ligger i Modsigel-
sens Forhold til Ideen. Den comiske Opfattelse frembringer
selv opmærksom derpaa, vil tage sig sammen og gaae lige: saa bliver det
Comiske tydeligere, fordi Modsigelsen bliver det. Det lykkes ham et Par
Skridt, indtil Modsigelsens Aand atter løber af med ham. Lykkes det ham
ganske, medens han passerer den Foresatte, saa bliver Modsigelsen en anden,
at vi veed han er fuld, og at det dog ikke sees. J det ene Tilfælde lee vi af
ham, naar han svingler, fordi Øiet fordrer Ligeligheden, i det andet Til-
fælde lee vi af ham, fordi han holder sig lige, da vor Viden om, at han er
fuld, fordrer at see ham svingle. Saaledes virker det ogsaa comisk, naar man
seer en Ædru i hjertelig og fortrolig Samtale med en Mand, om hvem han
ikke veed at han er fuld, naar Den, der seer det, er vidende derom. Mod-
sigelsen ligger i de tvende Samtalendes Gjensidighed, at den nemlig ikke er
der, og at den ædrue Mand ikke har mærket det. — Det er comisk, naar i den
daglige Tale en Mand bruger den rhetoriske Spørgeform fra Prædikefore-
draget (der ikke fordrer Svar, men blot danner Overgangen til sig selv at
svare), det er comisk, naar Den, med hvem han taler, misforstaaer det og
falder ind med Svaret. Det Comiske ligger i Modsigelsen mellem paa een-
gang at ville være Orator og Samtalende, eller at ville være Orator i en
Samtale; den Andens Feiltagelse gjør det aabenbart, og er en retfærdig
Nemesis; thi Den, der taler i saadanne Former med en Anden, siger indi-
recte: vi To tale ikke sammen, men det er mig, som taler. ——— Carrikaturen
er comisk, hvorved? Ved Modsigelsen mellem Lighed og Ulighed; Carrika-
turen maa ligne et Menneske, endog et virkeligt, bestemt Menneske; ligner
den slet Ingen, er den ikke comisk, men et ligefremt Forsøg i det intetsigende
Phantastiske. — Skyggen af en Mand paa Væggen, medens man sidder og
taler med ham, kan virke comisk, fordi det er den Mands, med hvem man
taler (Modsigelsen: at man paa samme Tid seer, at det ikke er ham). Saae
man den samme Skygge paa Væggen, men der var ingen Mand, eller seer
man Skyggen og seer ikke Manden, saa er det ikke comisk. Jo mere Mandens
Virkelighed accentueres, desto mere comisk bliver Skyggen. Foengsles man
f. Ex. ved Udtrykket i Ansigtet, ved Stemmens Velklang og Vemærkningens
Rigtighed —- og saa i samme Øieblik seer den vrængende Skygge, saa er
den comiske Virkning størst, dersom det da ikke saaret. Er det et Vrovlehoved
man taler med, virker Skyggen ikke saa meget comisk, som det snarere til-
fredsstiller En, at Skyggen paa en Maade ligner ham idealt. — Contrasten
virker comisk ved Modsigelsen, hvad enten Forholdet er: det i og for sig ikke
Latterlige bruges til at gjøre det Latterlige latterligt, eller det Latterlige
gjør det i og for sig IkkkLatterlige latterligt, eller det Latterlige og det Lat-
terlige indbyrdes gjør hinanden latterlige, eller det i og for sig Ikke-Lat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
