Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
511
Comik, thi Fortvivlelsen veed netop ingen Udvei, veed ikke Mod-
sigelsen hævet, og bør derfor opfatte Modsigelsen tragisk; hvilket
netop er Veien til dens Helbredelse. Det, hvorved Humor er
berettiget, er netop dens tragiske Side, at den forsoner sig med
Smerten, hvilken Fortvivlelsen vil abstrahere sra, skjøndt den
ingen Udvei veed. Jronie er berettiget i Forhold til Umiddel-
barhed, fordi Ligevægten, ikke som Abstraktionen men som
Existents-Kunst, er høiere end Umiddelbarheden Kun en existe-
rende Jroniker er derfor berettiget i Forhold til Umiddelbar-
hed; total Jronie eengang for alle, som et Godtkjobs Jndfald
paa Papiret, er som al Abstraktion uberettiget i Forhold til
enhver Existents-Sphære. Vel er nemlig Jronie Abstraktionen,
og den abstrakte Sammensætten, men den existerende Jronikers
Berettigelse ligger i, at han selv existerende udtrykker det, at
han bevarer sit Liv deri, og ikke gantes med Jroniens Stor-
artethed, og selv har sit Liv i Philisteriez thi saa er hans Comik
uberettiget.
Umiddelbarheden har det Comiske uden for sig; Jronien
har det hos sig-D. Den Ethiker, der har Jronie som sit Jncog-
nito, kan igjen see det Comiske i Jronien, men har kun Beret-
tigelsen til at see det ved bestandigt at holde sig selv i det Ethiske,
og seer det derfor kun bestandigt forsvindende.
Humor har det Comiske hos sig, er berettiget i den existe-
s) Aristoteles bemærker (Rhetoriken 3, 18·): sem ck’ JJ stemt-sto- ryk
Ben-rober cZestsgrwrcgok ek ivre- yas rkutov sye-ea mørkt to yde-tom ö
cks fswzxoxoxoc ersgmk Jronikeren nyder selv det Comiske, i Modsætning til
Spasmageren, der er Andre til Tjeneste med at gjøre Noget latterligt. En
Jroniker derfor, der behøver Assistence af Slægt og Venner og Bravoraabere
for at nyde det Comiske, er eo ipso en maadelig Jroniker, og ifærd med at
blive en som-ra. Men ogsaa i en anden Forstand har Jronikeren det Comiske
hos sig, og ved at bringe sig det til Bevidsthed har han sikkret sig mod ikke
at have det uden for sig. Saasnart en existerende Jroniker falder ud af sin
Jronie, bliver han comisk, som hvis f.Ex. Socrates var bleven pathetisk
paa Domsdagen. Heri ligger netop det Berettigede, naar Jronie ikke er et
floset Indfald, men en Existents-Kunft, thi da løser en Jroniker større Op-
gaver end en tragiskaelt, netop ved det ironiske Herredømme over sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
