Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512
rende Humorist (thi Humor eengang for alle in abstraoto er
som alt Abstrakt uberettiget, Berettigelsen erhverver Humø-
risten ved at have sit Liv deri), den er berettiget kun ikke i For-
hold til Religieusitet, men vel i Forhold til Alt hvad der udgiver
sig for Religieusitet Den Religieusitet, der har Humor til Jncog-
nito, kan igjen see det Humoristiske comisk, men har kun Beret-
tigelsen til at see ved bestandigt at holde sig selv i religieus Liden-
skab i Retning af Guds-Forholdet, og seer det derfor bestandigt
kun forsvindende.
Nu staae vi ved Grændsen Den Religieusitet der er den
skjulte Inderlighed er eo ipso utilgaengelig for den comiske
Opfattelse. Det Comiske kan den ikke have uden for sig, netop
fordi den er skjult Inderlighed, og altsaa ikke kan komme i
Modsigelse med Noget. Modsigelsen som Humor dominerer,
det Comiskes høieste Omfang, har den selv bragt sig til Bevidst-
hed, og har hos sig som det Lavere. Saaledes er den absolut
væbnet mod det Comiske, eller ved det Comiske sikkret mod det
Comiske.
Naar Religieusiteten i Kirke og Stat stundom har villet
have Lovgivning og Politie til Hjælp for at sikkre sig mod det
Comiske, saa kan dette være meget velmeent, men et Spørgs-
maal er, hvorvidt det Bestemmende i sidste Jnstants er noget
Religieust; og en Uretfærdighed er det mod det Eomiske at
ansee dette for en Fjende af det Religieuse. Saa lidet som
Dialektik, saa lidet er det Comiske en Fjende af det Religieuse,
hvilket tvertimod Alt tjener og lystrer. Men den Religieusitet,
der væsentligen gjør Prætension paa Udvorteshed, væsentligen
gjør Udvortesheden commensurabel, skal see sig vel for, og mere
frygte sig selv (at den ikke bliver Æsthetik) end frygte det Comiske,
der kunde berettiget hjælpe den til at faae Øinene op. Meget
i Catholicismen kan tjene til Exempel herpaa. Og hvad Indi-
videt angaaer, da gjelder det: den Religieuse, der vil at Alle
skulle være alvorlige, vel endog netop saaledes alvorlige som
han, fordi han er dum-alvorlig: han er i en Modsigelse; og den
Religieuse, som ikke kunde taale, hvis saa skulde være, at Alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
