Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522
sine Variationer dog altid gaaer glip af Eet: Evighedens Væsens-
Bestemmelse.
Altsaa den væsentlige Bevidsthed af Skyld er den størst
mulige Fordybelse i Existents, og er tillige Udtrykket for, at en
Existerende forholder sig til en evig Salighed (den barnagtige
og comparative Skyld-Bevidsthed forholder sig til sig selv og
til det Comparative), er Udtrykket for Forholdet ved at Udtrykke
Misforholdetsj Dog om Bevidstheden end er nok saa afgjø-
rende, er det dog altid Forholdet, der bærer Misforholdet,
kun at den Existerende ikke kan faae fat paa Forholdet, fordi
Misforholdet bestandigt stiller sig imellem som Udtryk for For-
holdet. Men paa den anden Side støde de dog ikke saaledes
fra hinanden (den evige Salighed og den Existerende), at Brud-
det constituerer sig som saadant, tvertimod kun ved at holdes
sammen gjentager Misforholdet sig som den afgjørende Bevidst-
hed om Skyld væsentligen, ikke om denne eller hiin Skyld.
Det vil sige, Skyld-Bevidstheden som væsentlig ligger
dog endnu i Jmmanentsen, forskjellig fra Synds-Bevidstheden88).
J Skyld-Bevidstheden er det det samme Subjekt, der ved at
holde Skylden sammen med Forholdet til en evig Salighed
bliver væsentligen skyldig, men Subjektets Jdentitet er dog
saaledes, at Skylden ikke gjør Subjektet til et andet, hvilket
I) Det vil da sige: indenfor den Totalitethestemmelse, hvor vi nu
befinde os. Læseren vil erindre (fra andet Afsnit Cap.11, i Anledning af
Omtalen af ,,Smulerne«), at den paradoxe Accentueren af Existents for-
dybet sig paradox i Existents. Dette er det specifike Christelige, og vil igjen
komme frem i Afsnittet B. Sphærerne forholde sig saaledes: Umiddelbarhed;
endelig Forstandighed; Jronie; Ethik med Jronie som Jncognito; Humor;
Religieusitet med Humor som Jncognito — og saa endeligen det Christk
lige, kjendeligt paa den paradoxe Accentuation af Existents, paa Paradoxet,
paa Bruddet med Jmmanentsen og paa det Absurde. Religieusitet med
Humor som Incognito er derfor ikke endnu »christelig« Religieusitet. Er ogsaa
denne end den skjulte Inderlighed, forholder den sig dog til Patadoxet. Vel
hat nemlig Humør ogsaa med Paradoxer at gjore, men kniber sig endnu
bestandigt indenfor Jmmanentfen, og det er bestandigt ligesom om den vidste
noget Andet, deraf Spogen.
") Cfr. herom Tillægget til B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>