Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
544
og siger virkeligen mere end en heel Bog om Beviserne, dersom
denne Bog glemmer dette. Men netop fordi der i Humor altid
er en skjult Smerte, er der ogsaa en Sympathie. J Jronien
er der ingen Sympathie, den er Selvhævdelse, og dens Sym-
pathie er derfor aldeles indirecte sympathiserende ikke med
noget Menneske, men med Selvhævdelsens Jdee som ethvert
Menneskes Mulighed. Hos Qvinden finder man derfor ofte
Humor, men aldrig Jronie· Gjøres der noget Forsøg, da klæder
det hende ilde, og en reen qvindelig Natur vil betragte Jronie
som en Art Grusomhed.
Humor reflekterer paa Skyldens Bevidsthed totalt, og er
derfor sandere end al comparativ Maalen og Brugen. Men det
Dybsindige tilbagekaldes i Spøgen, ganske som før ved Opfat-
telsen af Lidelse. Hunin fatter det Totale, men just som den
skal til at forklare, bliver den selv utaalmodig, tilbagekalder Alt:
,,det vilde nok blive for vidtløftigt og for dybtgaaende, jeg til-
bagekalder derfor Alt og giver Pengene igjen." ,,Vi ere alle
Skyldnere«, vilde en Humorist sige, ,,vi falde adskillige Gange
og i mange Stykker, alle vi som høre til den Dyreart, hvilken
kaldes Mennesket, som Buffon beskriver saaledes . . . ." Derpaa
kunde følge en reen naturhistorisk Definition Modsætningen
har her naaet sit Høieste: mellem et Jndivid der i den evige
Erindren har Skyld-Bevidsthedens Totalitet, og et Exemplar
af en Dyreart. Der findes derfor heller ingen Analogie til et
Menneskes Udviklings-Metamorphose, forsaavidt han under-
gaaer den høieste: at gaae ind under Aandens absolute Bestem-
melse. En Plante er som Spire det den væsentligen bliver som
udviklet, saaledes ogsaa et Dyr; men et Barn ikke, hvoraf det
jo ogsaa kommer, at der vel i hver Generation ere Mange, som
aldrig komme ind under Aands-Bestemmelse absolut-A Det
··) Man erindre at herved ikke er Tale om Disserents af Talent, men
at Muligheden dertil er for ethvert Menneske, medens desuagtet Metamor-
phosen er en saa qvalitativ Forandring, at den ikke lader sig forklare af en
ligefrem Udviklings Lidt efter Lidt, om end den evige Bevidsthed idet den
er fat evigt forudsætter sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
