Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
545
humoristiske Sving fra Jndividet hen til Arten er forøvrigt en
Tilbagegang til æsthetiske Bestemmelser, og det er ingenlunde
deri det Dybsindige ved Humoren ligger. Skyld-Vevidsthedens
Totalitet i det enkelte Jndivid for Gud i Forhold til en evig
Salighed er det Religieuse· Derpaa reflekterer Humor, men
tilbagekalder det igjen. Religieust seet er nemlig Arten en lavere
Categorie end Individ, og at skyde sig ind under Arten er Ud-
flugteri«).
Humor sætter Skyldens evige Erindren sammen med Alt,
men forholder sig ikke selv i denne Erindren til en evig Salig-
hed. Nu staaer vi ved den skjulte Inderlighed. Skylden-3 evige
Erindren kan ikke udtrykkes i det Udvortes, der er incommen-
surabelt derfor, da ethvert Udtryk i det Udvortes endeliggjør
Skylden. Men den skjulte Jnderligheds evige Erindren af Skyl-
den er dog heller ikke Fortvivlelse; thi Fortvivlelse er bestandigt
det Uendelige, det Evige, det Totale i Utaalmodighedens Øie-
blik, og al Fortvivlelse er en Art Arrigskab. Nei, den evige Erin-
dren er Kjendet paa Forholdet til en evig Salighed, saa langt
som muligt fra at være det ligefremme Kjende, men dog altid
nok til at forhindre Fortvivlelsens Springen fra.
Humor opdager det Comiske ved at sætte den totale Skyld
sammen med al den Relativitet mellem Mand og Mand. Det
Comiske ligger i at den totale Skyld er det Tilgrundliggende,
der bærer hele denne Comedie. Dersom nemlig den væsentlige
Uskyld eller Godhed laae til Grund for det Relative, er det ikke
comisk, thi det er ikke comisk at man indenfor den positive Bestem-
melse bestemmer Mere og Mindre. Men naar Relativiteten
hviler paa den totale Skyld, hviler altsaa Mere og Mindre paa
hvad der er mindre end Jntet, og dette er Modsigelsen, som
det Comiske opdager. Forsaavidt Penge er et Noget, er Rela-
M) Kun i den sidste Bestemmelse af det Religieuse, det Paradox-Reli-
gieuse, bliver Slægten høiere, men ogsaa kun i Kraft af Paradoxet, og for
at blive opmærksom paa Paradoxet maa man have den Bestemmelse af
det Religieuse imellem, at Jndividet er høiere end Arten, at ikke de sphaeriske
Differentser løbe sammen, og man snakker æsthetiska det Paradox-Religieuse.
S. Kierkegaard Vll 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
