Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
547
Det Dialektiske hævner sig ved skjult og ironisk at spotte Gestus
og de store Ord, og fremfor Alt ved den ironiske Dom over
et religieust Foredrag, at det godt lader sig høre, men ikke lader
sig gjøre. — Videnskaben vil tage sig af det Dialektiske, og fører
det til den Ende over i Abstraktionens Medium, hvorved Pro-
blemet atter forfeiles, da det er et Existents-Problem, og den
egentlige dialektiske Vanskelighed forsvinder ved at forklares i
Abstraktionens Medium, der seer bort fra Existents· Er det
tumultuariske religieuse Foredrag for følsomme Mennesker, der
ere hurtige til at svede og til at svede ud, saa er den speculative
Opfattelse for rene Tænkere; men ingen af Delene er for hand-
lende og, i Kraft af at handle, existerende Mennesker.
Distinktionen mellem det Pathetiske og det Dialektiske maa
dog nærmere bestemmes-, thi Religieusiteten A er ingenlunde
udialektisk, men den er ikke paradox dialektisk. Religieusiteten
A er Jnderliggjørelsens Dialektikz den er Forholdet til en evig
Salighed ikke betinget ved et Noget, men er Forholdets dialek-
tiske Jnderliggjørelse, altsaa kun betinget ved Juderliggjørelsen,
der er dialektisk. Religieusiteten B derimod, som den frem-
tidigen vil blive kaldet, eller den paradoxe Religieusitet, som
den er bleven kaldet, eller den Religieusitet, der har det Dialek-
tiske paa andet Sted, gjør Betingelser, saaledes at Betingelserne
ikke ere Jnderliggjørelsens dialektiske Fordybelfer, men et bestemt
Noget, der nærmere bestemmer den evige Salighed (medens i
A Jnderliggjørelfens nærmere Bestemmelse er den eneste nær-
mere Bestemmelse), ikke idet den nærmere bestemmer Indi-
videts Tilegnelse af den, men nærmere bestemmer den evige
Salighed dog ikke som Opgave for Tænkning, men netop para-
dox som frastødende til ny Pathos.
Religieusiteten A maa først være tilstede i Jndividet førend
der kan være Tale om at blive opmærksom paa det Dialektiske
B. Naar Jndividet i den existentielle Pathos’ meest afgjørende
Udtryk forholder sig til en evig Salighed: saa kan der være Tale
om at blive opmærksom paa, hvorledes det Dialektifke paa
andet Sted (seoundo looo) støder ham ned i det Absurdes
358
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
