Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
549
som naar et godt Hoved sammenligner sig med en Eenfoldig,
iftedenfor at forstaae, at den samme Opgave er for hver især
og ikke for de Tvende i Sammenligning) gjøre Distinktionen
mellem hvad han forstaaer og hvad han ikke forstaaer (det for-
staaer sig, den vil være Frugten af hans høieste Anstrengelse,
denne anstrengede Sluttethed, og der ligger 2000 Aar mellem
Socrates og Hamann: denne Distinktions Hævdere), kan opdage,
at der er Noget, som er trods mod hans Forstand og Tænkning
Naar han paa dette Absurde sætter hele sit Liv ind, saa gjør
han Bevægelsen i Kraft af det Absurde, og han er væsentligen
bedragen, dersom det Absurde, han har valgt, lader sig bevise
ikke at være det Absurde. Dersom dette Absurde er Christen-
dommen, saa er han troende-k) Christen; men forstaaer han det,
at det ikke er det Absurde, faa er han eo ipso ikke mere troende
Christen (han være nu døbt, confirmeret, Jhændehaver af Bibe-
len og Psalmebogen, om det saa var den nye forventede Psalme-
bog), indtil han atter tilintetgjør Forstaaelsen som et Sandse-
bedrag og Misforstaaelse, og forholder sig til det christelige
Absurde. Dersom nemlig Religieusiteten A ikke gaaer imellem
som termjnus a qvo for den paradoxe Religieusitet: saa er
Religieusiteten A høiere end B, thi saa er Paradoxet, det Absurde
o. s. v., ikke at forstaae sensu eminenti (at det absolut ikke
kan forstaan hverken af Kloge eller af Dumme), men brugt
æsthetisk om det Forunderlige blandt meget Andet, det For-
underlige, som vel er forunderligt, men som man dog kan
begribe. Speculationen maa (forsaavidt den da ikke vil afskaffe
al Religieusitet for at introducere os en masse i den rene
M) Troens Bestemmelse blev angivet i andet Afsnit, Cap. 2, og iEap-"3,
om Idealitet og Realitet. Forsaavidt der raisonneres saaledes: man kan
ikke blive staaende ved ikke at forstaae Paradoxet, fordi det er for lidt og for
let eller magelig en Opgave — saa maa dertil svares: nei, tvertimod, det
er lige omvendt det allervanskeligste, Dag ud og Dag ind at forholde sig til
Noget, hvorpaa man begrundet sin evige Salighed, fastholdende den Liden-
skab, hvormed man forstaaer, at man ikke kan forstaae, især da det er saa
saare let at slippe ind i det Sandsebedrag, at nu har man forstaaet det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
