Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551
og dog dette Minimum og denne Mulighed absolut er ham mere
end Alt: saa er det passende at begynde paa det Dialektiske
— det skal, naar han er i denne Tilstand, reise en Pathos, som
er endnu høiere. Men man sorbereder sig ikke til at blive opmærk-
som paa Christendommen ved at læse Bøger, eller ved verdenss
historiske Oversigter, men ved at fordybe sig i at existere. Ethvert
andet Forftudium maa eo ipso ende med en Misforstaaelse,
thi Christendommen er Existents-Meddelelse, den frabeder sig
Forstaaelse (cfr. andet Afsnit, Cap. 2), det at forstaae hvad
Christendom er, er ikke det Vanskelige, men det at blive og være
Christen (cfr. andet Afsnit, Cap. 4, Sectio 1, § Z).
Anmærkning. Forsaavidt det Opbyggelige er et væsent-
ligt Prædikat for al Religieufitet, vil Religieufiteten A ogsaa
have sit Opbyggelige· Overalt hvor Guds-Forholdet findes af
den Existerende i Subjektivitetens Inderlighed er det Opbygs
gelige, der tilhører Subjektiviteten, medens man ved at blive
objektiv giver Afkald derpaa, der, skjøndt tilhørende Subjek-
tiviteten, dog ikke er det Vilkaarlige saa lidet som Elskov og det
at elske, hvilket man dog ogsaa giver Afkald paa ved at blive
objektiv. Skyld-Bevidsthedens Totalitet er det meest Opbyg-
gelige i Religieufiteten A8). Det Opbyggelige i Religieufiteten
A’s Sphære er Jmmanentsens, er den Tilintetgjørelse, i hvilken
Jndividet skaffer sig selv tilside for at finde Gud, da det nemlig
er Jndividet selv der er til Hindeer Det Opbyggelige er alt-
saa her ganske rigtigt kjendeligt paa det Negative, paa Selv-
tilintetgjørelsen, der i sig finder Guds-Forholdet, der gjennem-
lidende synker i Guds-Forholdet, grunder i det, fordi Gud er
k) Læseren erindre, at et ligefremt Guds-Forhold er Æsthetik og egent-
ligen intet Guds-Forhold, saa lidet som et ligefremt Forhold til det Absolute
er et absolut Forhold, da det Absolutes Udsondring ikke er indtraadt. I den
religieuse Sphære er det Positive kjendeligt paa det Negative. En lykkelig
Umiddelbarheds høieste Velbesindende, der udjubler Glæde over Gud og
hele Tilværelsen, er meget elskelig, men ikke opbyggelig, og ikke væsentligen
noget Guds-Forhold
M) Det Æsthetiske ligger altid i, at Jndividet indbilder sig, at han har
travlt med at gribe efter Gud og at faae fat i ham, altsaa i den Indbildning,
at det udialektiske Individ er flinkt nok, naar det bare kan faae fat i Gud som
et Noget udenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>