Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552
i Grunden, naar blot alt det der er i Veien er ryddet bort, enhver
Endelighed og først og fremmest Jndividet selv i dets Endelig-
hed, i dets Retshaverie mod Gud. Æsthetisk er Opbyggelsens
hellige Hvilested udenfor Jndividet, det søger Stedet; i den
ethisksreligieuse Sphære er Jndividet selv Stedet, naar Jndi-
videt har tilintetgjort sig selv.
Dette er det Opbyggelige i Religieusiteten A’s Sphære.
Passer man ikke paa det, og paa at have denne Bestemmelse
af det Opbyggelige imellem: saa forvirres Alt igjen, idet man
bestemmer det Paradox-Opbyggelige, som da forvexles med
et æsthetisk Forhold ud efter. J Religieusiteten B er det Opbyg-
gelige et Noget uden for Jndividet, Jndividet finder ikke Op-
byggelsen ved at finde Guds-Forholdet i sig, men forholder sig
til Noget uden for sig selv, for at finde Opbyggelsen. Det Para-
doxe ligger i, at dette tilsyneladende æsthetiske Forhold, at
Jndividet forholder sig til Noget uden for sig, dog skal være det
absolute Guds-Forhold; thi i Jmmanentsen er Gud hverken
et Noget, men Alt, og er uendeligt Alt, eller udenfor Jndi-
videt, thi Opbyggelsen ligger netop i, at han er i Jndividet.
Det Paradox-Opbyggelige svarer derfor til Bestemmelsen af
Gud i Tiden som enkelt Menneske, thi naar saa er, forholder
Jndividet sig til et Noget uden for sig. At dette ikke lader sig
tænke, er jo netop det Paradoxe. Et Andet er, om den Enkelte
ikke stødes tilbage derfra: det bliver hans Sag. Men fastholdes
Paradoxet ikke saaledes, faa er Religieusiteten A høiere, og
hele Christendommen at skyde tilbage i æsthetiske Bestemmelser,
trods Christendommens Paastand, at det Paradoxe, den taler
om, ikke lader sig tænke, forskjelligt altsaa fra et relativt Para-
dox, der höchstens vanskeligt lader sig tænke. Speculationen
maa det indrømmes at holde paa Jmmanentsen, om det end
maa forstaaes anderledes end Hegels rene Tænken, men Specu-
lationen maa ikke kalde sig christelig. Religieusiteten A er derfor
af mig aldrig bleven kaldet christelig eller Christendom-
B.
Det Dialektiske.
Dette er det »Smulerne« væsentligen har befattet sig med;
jeg maa derfor bestandigt henvise til dem, og kan fatte mig
kortere. Vanskeligheden ligger blot i at fastholde det absolute
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
