Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
598
vanskeligere. Men atter her har man glemt den qvalitative
Dialektik, og comparativt, qvantiterende villet danne en lige-
frem Overgang fra Dannelse til Christendom. Jnderlighedens
Arbeide vil derfor tiltage med Aarene og give den Christne,
der ikke er Missionair, fuldt op at bestille ikke med at speku-
lere, men med at vedblive at være Christen; det er i det
nittende Aarhundrede ikke blevet lettere at blive Christen end
i den første Tid, det er tvertimod blevet vanskeligere især for
de Dannede, og vil Aar for Aar blive vanskeligere. For-
standens Overvægt i den Dannede, Retningen mod det Objeks
tive vil i den Dannede gjøre idelig Modstand mod det at blive
Christen, og Modstanden er Forstandens Synd: Halvhed. Har
Christendommen engang forandret Verdens Skikkelse ved at
beseire Umiddelbarhedens raae Lidenskaber og forædle Sta-
terne: saa vil den i Dannelsen finde sin lige saa farlige Modstand.
Men skal Striden her føres, maa den naturligviis føres indenfor
Reflexionens skarpeste Bestemmelser Det absolute Paradox
skal nok hævde sig selv, thi i Forhold til det Absolute kommer
mere Forstand ikke videre end mindre Forstand; de komme
tvertimod lige vidt, den udmærket Begavede langsomt, den
Eenfoldige hurtigt. — Lad saa Andre prise Dannelse ligefrem,
nu vel, den være priset, men jeg vil dog hellere prise den, fordi
den gjør det saa vanskeligt at blive Christen. Thi jeg er en Ven
af Vanskeligheder, især saadanne, der have den humoristiske
Beskaffenhed, at den meest Dannede efter at have udstaaet de
største Anstrængelser væsentligen ikke er kommen videre end det
eenfoldigste Menneske kan komme.
Thi det eenfoldigste Menneske kan dog vel blive en Christen
og vedblive at være det; men da han deels ikke har Forstand
efter nogen stor Maalestok, deels den Eenfoldiges Vilkaar i
Livet vender hans Opmærksomhed ud efter: saa fritages han for
den Møisommelighed, i hvilken den Dannede bevarer Troen,
stridende mere og mere anstrænget efter som Dannelsen tiltager.
Da det nemlig er det Høieste at blive og at vedblive at være
Christen, kan Opgaven ikke være at reflektere over Christen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>