Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
597
lige Mennesker), eller dog saa hurtigt, at derom ingen nærmere
Forklaring gives. Derpaa vende de deres Opmærksomhed ud efter
paa at omvende Andre; men atter her mangler Analogien for
et stakkels enkelt Menneske, der kun har den Opgave at existere
som Christen. Naar man da ikke er opmærksom paa Inderlig-
hedens Arbeide, saa er Trangen til at gaae videre let forklaret.
Man lever i Christenheden; man er Christen, idetmindste lige-
som alle Andrez da Christendommen nu har bestaaet i saa mange
Aarhundreder og gjennemtrængt alle Forhold, er det saa let
at blive Christen; man har ikke en Missionairs Opgave: nu ja,
saa er Opgaven at gaae videre og spekulere over Christendom-
men. Men at spekulere over Christendommen er ikke Inderlig-
hedens Arbeide; man forsmaaer altsaa de daglige Opgaver med
at indvve Troen, Opgaven med at bevare sig selv i dens paras
doxe Lidenskab, overvindende alle Sandsebedrag Man vender
Sagen om, og glemmer, at det, eftersom Forstanden og Cul-
turen og Dannelsen tiltager, bliver vanskeligere og vanskeligere
at bevare Troens Lidenskab. Ja, var Christendommen en subtil
Doctrin (ligefrem forstaaet), saa vilde Dannelse hjælpe lige-
frem, men i Forhold til en Existents-Meddelelse, der paradox
accentuerer det at existere, gavner Dannelse kun — ved at gjøre
Vanskelighederne større De Dannede have saaledes kun et
meget ironisk Fortrin for de Eenfoldige i Henseende til at
blive og vedblive at være Christne: det Fortrin, at det er
er saaledes ikke ligefrem høiere end Menighedens, hvad en snaksom Præst
bilder en gabende Menighed ind, og hvorved hele Sagen gaaer tilbage til
det Æsthetiske. —- Apostelens direkte Forhold til andre Mennesker er paradox-
dialektisk: at Apostelens Liv er vendt udad, beskjæftiget med at udbrede
Christendommen i Riger og Lande, thi dette Forhold er lavere end den
Meniges indirekte Forhold til Andre, grundet i at han væsentligen har med
sig selv at gjøre. Det direkte Forhold er et æsthetisk (Retningen ud efter),
forsaavidt lavere, og dog er det undtagelsesviis høiere for Apostelen: dette
er det paradox-dialektiske. Det er ikke ligefrem høiere, thi saa faae vi al den
verdenshistoriske Travlhed af En og Hver. Det Paradoxe ligger netop i,
at Det gjelder som det høiere for en Apostel, der ikke gjelder saaledes for
Andre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
