Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
605
puur og reen, han vil leve og døe i den — og han glemmer,
at en saadan Antagelse er et altfor almindeligt Udtryk for at
forholde sig til Christendommen Han gjør Alt i Jesu Navn,
og bruger Christi Navn ved enhver Leilighed som det sikkre
Tegn paa, at han er en Christen og kaldet til at værge om Chri-
stenheden i vor Tid — og han aner ikke den lille ironiske Hem-
melighed, at et Menneske blot ved at beskrive sin Jnderligheds
Hvorledes kan indirecte vise, at han er en Christen, uden at
nævne Christi Navn-Ty. — En Mand bliver opvakt Nytaars-
aften præcise Kl.6; nu er han færdig. Udpyntet phantastisk
med hiint Opvækkelsens Faktum skal han nu til at rende om og
forkynde Christendommen — i et christent Land. Det forstaaer
sig, om vi end Alle ere døbte, kan derfor gjerne Enhver behøve
at blive Christen i en anden Forstand. Men her er Forskjellen:
Kundskaben mangler ikke i et christent Land, der mangler noget
Andet, og dette Andet kan det ene Menneske ikke ligefremt
meddele det andet. Og i saa phantastiske Categorier vil en Op-
vakt virke for Christendommen: og dog beviser han, netop jo
mere travl han er for at udbrede og udbrede: at han selv ikke
er Christen. Thi det at være Christen er noget saa gjennemreflek-
teret, at det ikke tillader den æsthetiske Dialektik, der teleologisk
lader eet Menneske være Noget for andre som han ikke er for
sig selv. — Paa den anden Side, en Spotter angriber Christen-
dommen og foredrager den til samme Tid saa forsvarligt, at
det er en Lyst at læse ham, at Den, der er i Forlegenhed for ret
at faae den bestemt fremsat, næsten maa tye til ham.
l««) J Forhold til det at elske, for atter at belyse det Samme, gjelder det
ikke saaledes, at En ved at bestemme sit Hvorledes kan sige hvad eller hvem
han elsker. Elskovens Hvorledes have alle Elskende tilfælleds, og nu maa
den Enkelte tilføie Navnet paa sin Elskede. Men i Henseende til det at troe
(sensu striotissimo) gjelder det, at dette Hvorledes passer kun paa Een
som Gjenstand. Vil Nogen sige: ja, men saa kan man jo igjen lære Troens
Hvorledes udenad og ramse: saa maa dertil svares: det lader sig ikke gjøre
thi Den der udsiger det ligefrem modsiger sig selv, fordi Udsagnets Indhold
bestandigt maa redupliceres i Formen, og Jsolationen i Bestemmelsen maa
reduplicere sig i Formen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
