Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606
Al ironisk Iagttagelse ligger bestandigt i at passe paa Hvor-
ledes, medens den Ærede, med hvem Jronikeren har den Ære
at indlade sig, kun er opmærksom paa Hvad. En Mand forsikkrer
høit og dyrt: dette er min Mening; imidlertid indskrænker han
sig dog ikke til ordret at fremsige den korte Formel, han for-
klarer sig nærmere, han vover at variere Udtrykkene: ja, for
det er ikke saa let en Sag med at variere som man troer, der er
mere end een Student der havde faaet Laudabilis for Stiil
hvis han ikke havde varieret, og en stor Mængde Mennesker
have hiin af Socrates hos Polos beundrede Genialitet i at
variere: de sige aldrig det Samme — om det Samme. Ironi-
keren seer da efter; han passer naturligviis ikke saa meget paa
det, der er skrevet med store Bogstaver eller som ved den Talen-
des Diction forraader sig at være Formel (den Æredes Hvad),
men han passer paa en lille Mellemsætning, der er undgaaet
den LEredes storartede Opmærksomhed, et lille vinkende Præ-
dikat o. s. v., og seer nu med Forundring, glad ved Variationen
(in variatione voluptas), at den Ærede ikke har den Mening,
ikke fordi han er en Hykler, ih bevares, det er for alvorlig en Sag
for en Jroniker, men fordi den gode Mand har samlet sig paa
at vræle den ud, mindre paa at have den inde. Den LErede kan
da forsaavidt have Ret i, at han har denne Mening, som han
af Livsens Kraft indbilder sig det, han kan gjøre Alt for den
i Qvalitet af Rendekjærling, han kan vove sit Liv for den, i
meget confunderede Tider kan han endog drive det til at miste
Livet for denne Menings-) — nu veed jeg da for Pokker, at
Manden maa have havt den Mening; og dog kan der samtidigen
have levet en Jroniker, der endog i den Stund, da den ulykke-
lige ærede Mand bliver henrettet, ikke kan bare sig for at lee,
fordi han gjennem sine Jndicier veed, at Manden aldrig har
været paa det Rene med sig selv. Latterligt er det, og det er
M) J tumultuariske Tider, naar en Regjering ved Livsstraf maa værge
om sin Bestaaen, var det slet ikke utænkeligt, at en Mand kunde blive hen-
rettet for en Mening, som han i juridisk og borgerlig Forstand vel har havt,
mindre derimod i intellectuel Forstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
