Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l4
Røver-Capitain i Romanen, som Tidens Fordring er det i en
Ynglings Mund; saa grusom var end ikke Heliogabal —- mod
Strudsene, thi han lod dog ikke dræbe flere end han kunde spise.
Knappere og knappere tilmaales Diæterne for de Udmærkede,
hurtigere og hurtigere vækkes der Mistanke om Utroskab mod
Tidens Fordring, nye og nye Kræfter fordrer Tiden i Yng-
lingens Mund. Og Den, der formodentligen ganske uopfordret
gjør Fordringen, Den, der altsaa paa en eller anden Maade
ved Utroskab mod sig selv og mod det at være Menneske har
tilegnet sig Fordringen, som fordrer Troskab, han denne uhyre
Creditor, der slet ikke kan forklare, hvorledes han selv er kommen
i Besiddelse af Fordringen, men blot gjør den gjeldende: han
drømmer ikke om, at med den Dom, han dømmer, ja med en
strængere Dom og et knappere Maal vil han blive dømt. Inder-
lighed til at ville lære af Livet finder man sjeldnere, men desto
hyppigere Lyst og Tilbøielighed og gjensidig Fremskynden til
at blive bedragen af Livet. Uforfcerdet synes man ikke socratisk
at frygte for at blive bedragen; thi Gudens Stemme er altid
en Hvidsken og Tidens Fordring i et tusindtunget Rygtes Form
er ikke et almægtigt Bliv der skaber store Mænd, men et Røre
i Affaldet, der skaber Forvirrede, et Abracadabra, der frem-
bringer, som al Frembringelse er det, i Lighed med sig selv.
Endnu mindre synes man socratisk at frygte meest for at blive
bedragen af sig selv, og allermindst synes man opmærksom paa,
at hvis af alle Bedragne de ere de Ulykkeligste, der bedrage sig
selv, saa er blandt disse de igjen de Ulykkeligste, der i Modsæt-
ning til de fromt Bedragne ere formasteligen bedragne af sig
selv. Langsom til at høre, hurtig til at dømme, efterkommer man
kun halvt det Socratiske: at slutte beskedent fra det Lidet, man
forstaaer; thi man slutter overmodigt —- fra det Lidet, man
forstaaer. Det Øieblikkelige, en glimrende Begyndelse og en
ny Tidsregnings Dateren fra denne er det Lidet man forstaaer
— dersom det da ellers er muligt at forstaae det Øieblikkelige og
forstaae Begyndelsen, da jo det Øieblikkelige mangler det Evige,
og Begyndelsen mangler Slutningen førend Meningen er ude,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
