Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
var en Forfatter, der blev sig selv tro trods Tidens Fordring-
eller en, der sveeg sig selv og vitterligt af ham selv overtagne
Forpligtelser og saaledes misliggjorde en berettiget Fordrings
Opfyldelse, eller endeligen en Tusindkunstner, der endte med
at tage sig selv ved Næsen. Dersom nemlig det Ethiske ikke ind-
rømmes en afgjørende Overvægt mod alt det Overilede om
Tidens Fordring, saa forskylder ikke blot vor, men enhver Tid
en uretfærdig og uskjønsom og meningsløs Adfærd mod alle
ældre Forfattere. Selv hvis en herskesyg ældre Generation
vil sikkre sig ved et bethlehemitisk Barnemord: derfor bliver et
litterairt Fadermord lige afskyeligt3«).
Man hører ikke sjeldent i vor Tid Ynglinge tale vise Ord;
naar man hører nærmere til, hører man jo rigtignok, at det er
Ynglinge; thi hvad der ikke Undgaaer den Vise, at Alt, hvad
han siger, angaaer ham selv (saa egoistisk er han!), det undgaaer
Ynglingen (saa begeistret er han!). Hvad den Vise gjør, at han
forstaaer Alt om sig selv og bestandigt forstaaer sig selv under,
det gjør Ynglingcn ikke, han gjør Fordringen og underforstaaer
ikke sig selv, neppe noget Menneske — saadanne Fordringer
gjør han. Man skulde troe, det var en beruset Guddom der talte,
saaledes rutter han med Mennesker, saaledes svimler han i en
phantastisk Forestilling om en Den, der skulde formaae at tilegne
sig det Uhyre, der præsteredes ved Generationernes umenne-
skeligt forcerede Anstrængelse; mindst af Alt skulde man troe,
det var et enkelt Menneske der talte. Det forstaaer sig han taler
rigtignok i Tidens Navn om Tidens Fordring; men det er jo
netop Modsigelsen, der burde standse Ynglingens eventyrlige
Grusomhed, thi saa grusom har da aldrig Nogen været, ingen
sc) Dette kan jeg maaskee allerbedst sige, da jeg selv er en Yngre, men
tillige Gud skee Lov aldrig har havt Noget med Tidens Fordring at gjøre
ved at være forpligtet til dens Krigstjeneste. Det er gaaet mig med Tidens
Fordring som det i sin Tid gik mig med Militair-Tjenesten: jeg fik strax min
Afsked, og begge Gange var det, hvad jeg ønskede. Men naar man begynder
med Afskeden, har man altid den Fordeel, at man ikke kommer for langt
ind i det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
