Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Hensyn til Spørgsmaalet om denne Lidenskabs Udholdenhed-
J Livet kan det godt være, at Mangfoldige blive sig selv troe
i den indtil det Sidste; men i Jdeen seet maa det ende med, at
den Enkelte bliver sig selv utro, fordi det er en midlertidig Jdee.
Kun i den høieste Jdee, som er den religieuse, kan et Menneske,
i Jdeen seet, finde definitiv Hvile, derimod kan det gjerne være,
at Mange forblive hele deres Liv sig selv troe i det Midlertidige8).
Revolutions-Tidens Umiddelbarhed er en Gjenindsaettelse af
Natur-Forholdene i Modsætning til en forstenet Formalisme,
der ved at have tabt det Ethiskes Oprindelighed var bleven en
vissen Brøstfældighed, en sneverhjertet Skik og Brug. Netop
som Reaction kan en eneste Misviisning forvandle den til Usand-
hed, der paa en tilfældig Maade accentuerer det Polemiske,
som hvis det kom saavidt, at Elskov kun var Elskov, naar den er
Ægteskabsbrud.
Revolutions-Tidens reactionaire Umiddelbarhed er i No-
vellen opfattet i det huslige Livs Reflex. Den reflekterer sig i
Forholdet mellem Madame Waller og Dalund, i Forholdet
mellem Fader og Søn (Justitsraad W. og Ferdinand W.),
den reflekterer sig i den politiske Anskuelse, som Samtalen og
Conversationen gjenlyder af. J Forholdet mellem Fader og
Søn vil den reactionairt have Pietetens Uforklarlige asskaffet,
og Naturforholdet blot bestemmende Forholdet, saa Afhængig-
heden afskaffes med Modenhedens Aar, da Forældre og Børn
skulle være Ligemænd og Venner. Ogsaa denne Jdee, ja selv
Friheds og Ligheds Jdeen er ikke Formloshed, saa længe Jdeen
selv har den væsentligen begeistrende Sandhed i de Begeistredez
thi Jnderligheden afskaffes ikke. Naar den religieuse Jdee be-
geistrer en Brødre-Menighed, saa den udtrykker Ligheden ved
det at være Brødre og Søstre: saa er dette slet ikke Formløs-
hed, thi Eensformigheden er den væsentlige Form; den er
Y) Lusard bliver sig selv tro i Ideen, men dog saaledes modificeret,
at han er begeistret for Napoleon, vil endog kæmpe for ham. Ferdinand Wal-
ler modificeres personligt, og vedgaaer for Claudine, at hun i Grunden var ·
den, der blev Ideen tro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
