Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
tigste, der har levet, tør sige: imorgen, men tilbedende siger:
hvis det behager Guden — sæt at Vittigheden blev forvandlet
til sin meest luvslidte Modsætning, en triviel Livs-Fornødenhed,
saa det blev en profitabel Marchandiser-Næringsvei, at fabris
kere og lave og omsye og opkjgbe gamle og nye Vittigheder:
hvilket frygteligt Epigram over den vittige Tid!
Saa bliver Penge tilsidst det Attraaede, det er jo ogsaa et
Repræfentativ og en Abstraktion. Selv en Yngling i Nutiden
vilde neppe misunde En hans Evner, eller hans Konst, eller
den skjønne Piges Elskov, eller hans Berømthed, nei, men
hans Penge vilde han misunde ham. Giv mig dem, vil Ynglin-
gen sige, saa er jeg hjulpen. Og denne Yngling, han vil ikke
fare vild i Letsindighed, han vil ikke forskylde, hvad Angeren
gjengjelder, han vil ikke have Noget at bebreide sig, men han
vil døe i den Indbildning, at havde han havt Penge, da skulde
han have levet, da skulde han maaskee ogsaa have drevet det
til noget Stort. Lad os tænke paa Novellen. En forelsket ung
Mand, Ferdinand Bergland, er forelsket, men hans For-»
stand og hans Reflexion kommer ham paa tvært — og Afgjø-
relsen er negativ. End ikke Elskovens Umiddelbarhed i Nutiden
er sorgløs som Markens Lilie, og i de Elskendes Øine herligere
end Salomons Pragt. En erotisk Critik og en mismodig For-
standighed bøiet Sorgløsheden og forfalsker Værdien —— og
Religieusitetens himmelske Herlighed kan ikke komme til at
hjælpe — til det Høieste En Elsker forlader den Forlovede af
Frygt for Næringssorger. Hvor anderledes i Revolutions-Tiden,
hvor Lusard letsindigen næsten sorglos forlader den vanærede
Pige, overladende hende alle Sorgernez thi at Claudine reali-
serer Opgaven, lever saa godt som af Intet, ikke tænker paa
Næringsforgerne, men kun paa Lufard: det bliver jo hendes
Fortjeneste. Men Afgjørelse kom det dog til; og Afgjørelsens
Trang er det netop Reflexionen fordriver eller vil fordrive,
og under Følgerne deraf lider Jndividet i den dyspeptiske ab-
norme Forstandighed. Forgjeves fanger Afgjørelsen i Livet
efter Jndividet, forgjeves venter Velsignelsen paa Afgjørelsens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
