Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
skillelsen mellem Godt og Ondt enerveres ved et letfcerdigt,
fornemt, theoretisk Kjendskab til det Onde, ved en hoffaerdig
Klogskab, der veed, at det Gode ikke paaskjottnes eller lønner
sig i Verden — saa det næsten bliver Dumhed. Jngen henrives
af det Gode i stor Bedrift, Jngen overiles af det Onde i himmel-
raabende Synd, den Ene skal forsaavidt ikke lade den Anden
hore Noget, og dog bliver der af den Grund netop desto mere
at snakke om, thi Tvetydigheden er et pirrende Incitament,
og ganske anderledes ordriig end Glæden over det Gode og
Afskyen for det Onde.
Livs-Forholdenes Springfjædre, der kun i den qvalitativt
adskillende Lidenskab ere hvad de ere, taber Elasticitetenz det
Forskjelliges Fjernhed fra sit Forskjellige i Qvalitets-Udtrykket
er ikke Loven for Jnderlighedens Forhold til hinanden i For-
holdet. Juderligheden mangler, og Forholdet er forsaavidt
ikke til, eller Forholdet er en dvask Cohæsion. Den negative
Lov er nemlig: ikke at kunne undvære hinanden og ikke at kunne
holde sammen, den positive: at kunne undvære hinanden og at
kunne holde sammen, eller dog positivt: ikke at kunne undvære
hinanden paa Grund af Sammenholdet. Jstedenfor Inderlig-
hedens Forhold indtræder et andet Forhold: det Forskjellige
forholder sig ikke til sit Forskjellige, men de staae ligesom og
passe paa hinanden med Øinene, og denne Spænding er
egentligen Forholdets Ophøren. Det er ikke Beundringen,
der glad og freidig, prompt i Paaskjminelsens Udtryk tager
Hatten af for Udmærkelsen, og nu oprores ved dennes Stolt-
hed og Anmasselse, ei heller er Forholdet det omvendte, ingen-
lunde, Beundring og Udmærkelse blive næstendeels et Par
galante Ligemænd, der passe paa hinanden med Øinene Det
er ikke Borgeren, der med undersaatlig Hylding frimodigt ærer
Kongen og nu forbittres over hans Herskesyge, ingenlunde,
det at være Borger bliver noget Andet, bliver det at være
Trediemandz Borgeren forholder sig ikke i Forholdet, men
han er Tilskuer ved Udregningen af den Opgave: Forholdet
mellem en Konge og Undersaatz thi det gaaer en Tidlang med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
