Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
vilde vove Noget. Den Enkelte tilhører ikke Gud, ikke sig selv,
ikke den Elskede, ikke sin Kunst, ikke sin Videnskab, nei, som en
Vorned tilhører et Gods, saaledes bliver den Enkelte sig bevidst
i eet og alt at tilhøre en Abstraktion, som Reflexionen ordner
ham ind under. Om en Forening as Flere i vor Tid kunde be-
slutte sig til, hver især, at give hele sin Formue til et eller andet
velgjørende Øiemed: deraf fulgte ikke, at den Enkelte kunde
beslutte sig dertil, og atter ikke fordi han var tvivlraadig med
Hensyn til Afkaldet paa sin Formue, men fordi han frygtede
Reflexions-Dommen meget mere end Armoden. Om Ti kunde
blive enige om at vedstaae Elskovs fulde ubeskaarne Gyldighed,
eller Begeistringens ved ingen lammende Hensyn uindskrænkede
Berettigelse, deraf fulgte ikke, at hver af de Ti var istand dertil,
thi høiere endnu end Elskovens Salighed og end Begeistringens
Vidnen med deres Aand vilde de dog tvetydigt elske Reslexions-
Dommen — derfor maatte de være Ti om det, som det er en
Modsigelse at være mere end Een om. Socialitetens forgudede
positive Princip i vor Tid er netop det Fortærende, det Demo-
raliserende, der i en Reslexions Trældom gjør selv Dyderne til
vitia splendida· Og hvoraf kan dette komme, uden deraf, at
den religieuse Jndividualitets Udsondring for Gud i Evig-
hedens Ansvar forbigaaes. Naar Forfærdelsen her begynder,
søger man Trøst i Eompagnie, og saa fanger Reflexionen Indi-
videt for hele Livet. Og De, der end ikke fornam Begyndelsen
af denne Crise, de gaae uden videre ind under Reflexions-For-
holdet.
Nivellementet er ikke en Enkelts Handling, men et Re-
flexions-Spil i en abstrakt Magts Haand. Ligesom man betegner
Diagonalen i Kræfternes Parallellogram, saaledes kan man
beregne Loven for Nivellementet. Thi den Enkelte, der nivellerer
Nogle, tages selv igjen med, og saa fremdeles. Medens derfor
den Enkelte egoistisk synes at vide, hvad han gjør, maa man
sige om dem Alle, de vide ikke hvad de gjøre, thi ligesom der i
Begeistringens Samdrægtighed kommer et Mere ud, som ikke
er de Enkeltes, saa kommer ogsaa her et Mere ud. Man maner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
