Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
skamme sig ved Ustadighed og Troløshed, men Publikum bliver
Publikum. Et Folk, en Forsamling, et Menneske kan forandre
sig saaledes, at man maa sige: han er ikke mere den Samme;
men Publikum kan blive lige det Modsatte og er dog det Samme
— er Publikum· Men netop ved denne Abstraktion og denne
abstrakte Optugtelse dannes Individet (forsaavidt det ikke alle-
rede ved sin egen Inderlighed er dannet) dersom det ikke gaaer
under, til i Religieusitetens høieste Forstand at nøies med sig
selv og sit Guds-Forhold, til istedenfor Enigheden med Publi-
kum, der fortærer alle de relative Individualitets-Eoncretioner,
at substituere det at være enig med sig selv, til istedenfor at tælle
og tælle, at finde Hvilen i sig selv for Gud. Og Dette vil være
det Modernes absolute Forskjel fra Oldtiden: at det Totale
ikke er Concretionen, der understøtter, der danner den Enkelte,
uden dog at udvikle ham absolut, men er en Abstraktion, der i
fin abstrakte Ligelighed frastødende hjælper ham til at dannes
absolut — hvis han ikke omkommer. Det Trøstesløse i Old-
tiden var, at den Udmærkede var, hvad de Andre ikke kunde
være, det Begeistrende vil blive, at Den, der religieust vandt
sig selv, kun er hvad Alle kunne være.
Publikum er ikke et Folk, ikke en Generation, ikke en Sam-
tid, ikke en Menighed, ikke et Selskab, ikke disse bestemte Men-
nesker, thi alt Sligt er kun ved Concretionen det som det er; ja
ikke en eneste af dem, der høre til Publikum, har noget væsent-
ligt Engagementz i nogle Timer af Dagen hører han maaskee
med til Publikum, nemlig i de Timer, i hvilke han Ingenting
er, thi i de Timer, i hvilke han er det Bestemte han er, hører
han ikke til Publikum. Dannet af saadanne Enere, af de Enkelte
i de Øieblikke, hvor de Ingenting ere, er Publikum noget uhyre
Noget, det abstrakte Øde og Tomme, som er Alle og Ingen.
Men af den samme Grund kan Enhver anmasse sig at have et
Publikum, og ligesom den romerske Kirke chimairisk udvidede
sig ved at udnævne Biskopper in partjbus infidelium: saaledes
er Publikum Noget, som Enhver, selv en fuld Matros, der fore-
vifer »en Perspektivkasse«, kan tilegne sig, og den fulde Matros
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
