Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
har dialektisk consequent absolut samme Ret dertil som den
meest Udmærkede, absolut Ret til at sætte alle disse mange,
mange Nuller foran sit Eettal. Publikum er Alt og Jntet,
er den farligste af alle Magter og den meest intetsigende; man
kan tale til en heel Nation i Publikums Navn, og dog er Publi-
kum mindre end et eneste nok saa ringe virkeligt Menneske.
Bestemmelsen Publikum er det Reflexionens Blendværk, der
ggglende har gjort Jndividerne indbildske, fordi Enhver kan
anmasse sig dette Uhyre, i Sammenligning med hvilket Virke-
lighedens Concretioner synes fattige, Publikum er Forstands-
Tidens Eventyr, der gjør de Enkelte phantastisk-k) til mere end
at være Konge over et Folk; men Publikum er atter den gru-
somme Abstraktion, ved hvilken Jndividerne skal religieust op-
drages — eller gaae under.
Pressens Abstraktion (thi et Blad, en Avis er ingen stats-
borgerlig Concretion og kun i abstrakt Forstand et Jndividuum)
i Forening med Tidens Lidenskabslgshed og Reflekterethed
affoder Abstraktionens Phantom: Publikum, der er den egent-
lige Nivellerende. Ogsaa dette kan, fraseet dets negative Be-
tydning for Religieusiteten, have sin Betydning. Men jo mindre
Jdee der er i en Tid, jo mere den afmattet ved en opblussende
Begeistring udhviler sig i Jndolents, hvis vi endog vilde tænke
os, at Pressen blev svagere og svagere, fordi ingen Begivenhed,
ingen Jdee griber Tiden: desto lettere vil Nivelleringen blive
en fordærvelig Lyst, en Sandsepirring, som et Øieblik kildrer
og kun gjør det Onde værre, og Frelsens Vilkaar tungere og
Undergangens Sandsynlighed større. Og har man ofte skildret
Eneherredommets Demoralisation, revolutionaire Tiders For-
fald, saa er en lidenskabslgs Tidsalders Forfald noget ligesaa
fordærveligt, om end formedelst Tvetydigheden mindre paa-
faldende. Og at tænke det, kan derfor vel have sin Jnteresse
l««) Heldigvis har jeg som Forfatter aldrig søgt eller havt noget Publikum,
men glad været nøiet med »hiin Enkelte-C hvorfor jeg paa Grund af denne
Jndskrcenkethed næsten er bleven til et Ordsprog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
