Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
sidste Forandring, han taler ligeligt om det Alt, alt det For-
anderlige som nu er forbigangent.
III Men er Fortællingen her ude; er nu Alt hørt, hvad der
lader sig sige om det at være Menneske og om Menneskets Liv
i Tiden? Det Vigtigste og det Afgjørende er jo dog vel udeladt;
thi Talen om det menneskelige Livs naturlige Forandring i
Aarene, samt om hvad der hænder det udvortes, er ikke væsent-
ligen forskjellig fra Talen om Plantens eller Dyrets Liv. Ogsaa
Dyret forandres i Aarene, har som ældre andre Begjeringer
end i den tidligere Alder, har ogsaa til visse Tider sin Glæde
ved Livet, og maa da igjen døie Ondt. Ja Blomsten, den kan
naar det bliver silde paa Efteraaret tale Aarenes Viisdom og
sige med Sandhed: Alt har sin Tid, »der er Tid til at fødes
og Tid til at døe«z der er Tid til at spøge letsindigt med For-
aarets Vind, og Tid til at knækkes af Efteraarets Storm; der
er Tid til at blomstre frodigt ved det rindende Vand, elsket
af Kilden, og Tid til at være visnet og glemt; Tid til at være
søgt for sin Deilighed og Tid til at være ukjendelig i sin Ussel-
hed; der er Tid til at blive pleiet med Omhu og Tid til at blive
udkastet med Foragt; der er Tid til at fryde sig i Morgensolens
Varme og Tid til at forkomme i Nattens Kulde: Alt har sin
Tid; hvad Fordeel har Den, der anstrænger sig, af al sin Stræ-
ben? Ja Dyret, det kan, naar det er udledet, tale Aarenes
Viisdom og med Sandhed sige: Alt har sin Tid; der er Tid
til at springe af Glæde, og Tid til at slæbe sig hen ad Jorden;
der er Tid til at vaagne tidlig og Tid til at sove længe; der er
Tid til at løbe med i Flokken og Tid til at gaae afsides for at
døe; der er Tid til at bygge Rede med sin Elskede og der er Tid
til at sidde eensom paa Taget; der er Tid til at flagre frit mod
Skyen og Tid til at synke betynget til Jorden: Alt har sin Tid;
hvad Fordeel har Den, der anstrænget sig, af al sin Stræben?
Og dersom Du vilde sige til Blomsten: ,,er der saa slet intet
Mere at fortælle?" da vilde den svare: ,,,,nei, naar Blomsten
er død,5—:saa er Fortællingen ude,«« — ellers maatte jo ogsaa
Fortællingen fra Begyndelsen og i Fremgangen være bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
