Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
en anden, ikke blot blive det ved Slutningen. Thi lader os
antage, at Blomsten endte sin Tale paa en anden Maade og
føiede til: »Fortællingen er ikke ude, thi naar jeg saa er død,
bliver jeg udødelig-S vilde dette ikke være en besynderlig Tale?
Dersom Blomsten nemlig var udødelig, da maatte Udødelig-
heden jo netop være Det, der forhindrede den i at døe, og da
maatte Udødeligheden have været tilstede i ethvert Øieblik as
dens Liv. Og Talen om dens Liv maatte saa igjen have været
en ganske anden, for bestandigt at udtrykke Udødelighedens
Forskjel fra alt det Foranderlige og det Forkrænkeliges For-
skjellighed Udødeligheden kunde ikke være en sidste Forandring,
der indtraadte, hvis man saa vil tale, i Døden som den sidste
Alder; den er jo tvertimod en Uforanderlighed, der ikke for-
andres i Aarenes Forandring. Til hvad Oldingen sagde om,
at Alt har fin Tid, føier derfor den vise Salomo: ,,Gud gjorde
Alting smukt i fin Tid; ogsaa Evigheden lagde han i Menne-
skenes Hjerte.« (Prædik.3, 11). Saaledes den Vise; thi Talen
om Forandringen og den forandrede Tale om Forandringen
er jo forvirrende, selv Oldingens, kun det Evige er opbyggende;
Aarenes Viisdom er forvirrende, kun Evighedens Viisdom er
opbyggende.
Er der da noget Evigt i et Menneske, saa maa dette kunne
være og kunne fordres under enhver Forandring; saa kan det
heller ikke være Viisdom at tale ligeligt derom: at det har sin
Tid ligesom det Forkrænkeligez at det har sine Omgange lige-
som Vinden, der dog aldrig kommer videre; at det har sit Løb
ligesom Floden, der dog aldrig fylder Havet. Det kan heller
ikke være Viisdom, at tale ligeligt derom som man taler om
det Forbigangne, naar det er forbi og saaledes forbi, at det
slet ikke, end ikke i Fortrydelse, forholder sig til en Nærværende,
men kun til en Fraværendez thi Fortrydelse er jo Forholdet
mellem et Forbigangent og En, der har sit Liv i den nærvæ-
rende Tid. Det var uviist af Ynglingen at ville tale ligeligen
om Dandsens Lyst og dens Modsætning, fordi denne vise Daar-
skab forraadte, at den Unge i Ungdommen vilde være voxen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
