Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
ad Fortabelsens Vei; thi naar den Syge, som svinder i Tæring,
troer sig sundeft, er Sygdommen forfærdeligst Dersom der
var Nogen, som tidligen hærdede sit Sind til Jntet at ville
fortryde og som Jntet fortrød: o, det kommer jo igjen — dersom
dette ellers lader sig fortryde. Saa underlig en Magt er For-
trydelsen, saa oprigtigt er dens Venskab, at det netop er det
Forfærdeligste af Alt ganske at haoe undflyet den. Meget kan
et Menneske maaskee ønske at liste sig fra i Livet, og muligen
lykkes det ham, saa den Forkjelede i sidste Øieblik kan sige: jeg
slap dog fra al den Møisommelig·hed, i hvilken andre Mennesker
trælle Men om Nogen vil storme sig, trodse sig, liste sig sra
Fortrydelsen: ak, hvilket er vel det forfærdeligste at sige: det
lykkedes ham ikke, eller — det lykkedes ham!
Over ethvert Menneskes Vandring gjennem Livet vaager
der et Forsyn, som giver Enhver tvende Veiledere med: den
ene kalder fremad, den anden kalder tilbage. Dog ere de ikke
i Modsigelse med hinanden, de tvende Veiledere, de lade ei heller
Vandreren staae der i Tvivlraadighed, forvirret ved det dob-
belte Kald, tvertimod de Tvende ere i evig Forstaaelse med
hinanden, thi den Ene kalder fremad til det Gode, den anden
kalder tilbage fra det Onde. De ere ei heller blinde Veiledere,
derfor ere de jo netop To; thi for at betrygge Vandringen maa
der baade sees frem og sees tilbage. Ak, der var maaskee Mangen,
som foer vild, ved misforstaaet at fortsætte en god Begyndelse,
da Fortsættelsen var paa Afveien, ved ustandseligt at trænge
frem, saa Fortrydelsen ikke kunde lede ham tilbage paa den
gamle Vei; der var maaskee Den, som foer vild i Angerens
Udmattelse, hvilken ikke kommer af Stedet, faa Veilederen ikke
kunde hjælpe ham til at finde Veien fremad: naar det store
Tog skal sætte sig i Bevægelse, saa høres først et Kald fra Den,
der er i Spidsen, men der ventes, indtil den Sidste har svaret. De
tvende Veiledere kalde paa et Menneske aarle og silde, og naar
han agter paa deres Kald, da finder han Veien, da kan han vide,
hvor han er paa Veien, fordi disse tvende Kald bestemme Stedet
og betegne Veien, Fortrydelsens maaskee bedst, thi den flygtigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
