Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
om, at han ikke skal forstyrres, som Den, der kun seer efter det
Ene, efter Maalet? Nei, saaledes gaaer man kun paa det Godes
Vei — med det Gode ene for Øie. Eller gaaer han som Den,
der ad Lystens brede Vei jager efter enhver Nydelse? Nei,
saaledes gaaer han heller ikke. Gaaer han da som den sorg-
løse Yngling, der freidigt seer sig om efter Alt? Ak, nei dertil
er han for gammel. Hvorledes gaaer han da? Han gaaer saa
smaat, efter Omstændighederne, paa Grund af Veiens Vanske-
lighed. Han føler sig for med Foden, og sætter han endelig Foden
til og gjør Skridtet, da seer han sig strax om efter Skyerne,
fra hvilken Kant Vinden kommer, og om Røgen staaer lige op
af Skorstenen. — Det er nemlig Lønnen, Verdens Løn, han
seer efter, og den er som Skyerne, og som Vinden, og som Nogen
af Skorstenen. Og saa spørger han sig bestandig for, han agter
nøie paa de Forbigaaendes Ansigt for at faae at vide, hvordan
det staaer sig med Lønnen, hvilke Priserne ere, hvad der er
Tidens og Menneskenes Fordring til det Gode, naar de skulle
lønne det. Hvad vil han da egentligen? Ja, spørg ham ikke derom;
maaskee skulde han kunne besvare ethvert andet Spørgsmaal,
med Undtagelse dog af det om Veien, men dette kan han ikke
med Bestemthed besvare, naar han skal svare oprigtigt, thi ellers
er naturligviis Svaret strax ved Haanden, at han vil det Gode
og afskyer Lasten — naar den synes afskyelig; at han vil de
Godes Bifald — naar de ere de Fleste og have Magten; at
han vil gavne den gode Sag — naar den er saa god at gavne
ham. Men i Oprigtighed tør han ikke sige bestemt, hvad han
vil, han tør end ikke sige det høit og afgjørende med Overbeviis-
ningens fulde Stemme, at han vil det Gode; han siger det
med Tvesindethedens klangløse Forsigtighed. Thi han veed
jo nok, at det Gode og Lønnen ere ueensartede; sæt nu, at der
ved en saadan uforsigtig Yttring kom disse Tvende noget imel-
lem, scet han blev anseet for i den Grad at ville det Gode —
at Lønnen udeblev, hvilket skal vcere hændt før i Verden. Hvad
vil han da? Vil han det Gode og endog undgaae Skinnet deraf?
Nei, bestemt ikke. Vil han da Lønnen? Ja, men det vil han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
