Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
sige ligefrem. Vil han da det Gode? Ja, engang imellem,
maaskee for en Skams Skyld, som man siger. Skrømtet vil
han altsaa det Gode —— for Ærens og for Lønnens Skyld;
uskrgmtet vil han engang imellem det Gode — for en Skams
Skyld.
Saaledes med den Lønsygez saa tvesindet er han, at man
ganske rigtigt ikke veed, om man skal lee eller græde over ham,
hvis man da ikke veed, at al Tvesindethed dog er Fortabelse,
thi saa veed man vel, hvad man skal gjøre, især naar man har
sin Deel deraf. Thi det kan jo ogsaa være noget anderledes
med at ville det Gode for Lgnnens Skyld. Der var maaskee
Den, som i Sandhed vilde det Gode i Oprigtighed; ydmyg
for Gud, fremskyndet i sin Begeistring forstod han glad, naar
Verden og Menneskene arbeidede ham imod, han forstod glad,
at dette var Lønnen, og at derom var Jntet videre at sige;
stærk ved Gud, styrkende sig kun ved hans Fortrolighed ønskede
han næsten aldrig at lønnes anderledes af Verden. Men da
blev han træt, han greb efter Lønnen, nærmere forstaaet, og
efter Lønnens lettere Forstaaelse, thi jo nærmere Forstaaelse
ligger ved Misforstaaelse, desto lettere bliver den i Almindelig-
hed. Han kunde ikke holde ud med det Evige, han kunde ikke
udholde Verdens og Menneskenes Modstand, saa fordrede han
først Sønnen i den Forstaaelse, at der dog skulde være en Over-
eenskomst mellem det Gode og Verden; tilsidst fordrede han
Lønnen alene: saaledes gik det tilbage med ham. O, sørgelige
Ende paa en god Begyndelse, o, Du det Godes strenge Nids
kjærhed paa Dig selv, at Du maaskee lod ham faae Lønnen i
Verden, netop naar Du har sorkastet ham, lader ham saae
Verdens Belønning, da han utaknemligt forglemte, hvilken
Salighed det er, at have Din Løn, medens Verden negter
sin! — Eller han begyndte ikke saaledes høit, men dog med at
ville det Gode i Sandhed; uden Kjendskab til Verden, uden i
Inderlighed at være dannet ved Mulighedens Forestilling om,
hvad der kan hænde et Menneske, haabede han sromt paa, at
det Gode ikke vilde mangle sin Løn, hvad der evigt forstaaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>