Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Frygt for Legemets Svækkelse lært den Vellystige — at holde
Maade i Udsvævelse (fordi Frygten var at indtage Lægemidlet
paa den urigtige Maade), men den har aldrig gjort ham kydskz
den lærte ham altsaa, istedenfor at glemme Gud i Lastens Hvir-
vel (sørgelige Adspredthed!), dagligt at bespotte Gud ved Maade-
hold —- i Udsvævelse (afskyelige’Besindighed!). Og vel har
Frygt for Straf gjort Synderen til en Skinhellig, der i Hykle-
riets væmmelige Tvesind paa Skromt elskede Gud (thi Frygten
var: at indtage Lægemidlet paa den urigtige Maade), men
den har aldrig gjort ham reen af Hjerte. Dette staaer fast, at
Straffen ikke er Sygdommen, men Lægemidlet. Saaledes
kan det for den Letsindige være en Straf at bindes til Syge-
leiet, men dersom han i Sandhed forstaaer det som Straf, da
er Sygdommen, Feberen, eller hvilken Sygdom det nu ellers
er, den er Lægemidlet. Derimod er al Tvesindethed, som vil
det Gode kun af Frygt for Straf, tilsidst kjendelig paa, at den
anseer Straffen for en Sygdom. Er Tvesindetheden end, hvad
man kan have inderlig Deeltagelse med, en overspændt Bekym- ,
ring, ligesom naar den Syges forskrækkede Indbildning for-
andrer Lægemidlets Virkning: Kjendet er der, at Straffen
forvexles med Sygdommen, at den Lidende dog ikke vil i Sand-
hed være fri fra Sygdommen, men i Usandhed være fri for
Lægemidlet.
Dog hvilken er nu Straffen, som frygtesz hvad forstaaes
der nærmere ved den? Naar vi overveie dette, bliver Tvesins
detheden nærmere aabenbar, fordi den een og samme Sygdoms
Forskjellighed og forskjellige Farlighed er i Forhold til den
forskjellige urigtige Forestilling om Straffen. Maaskee tæn-
ker Nogen ved Straffen paa, hvad der nu fjeldnere høres
Tale om, paa Evighedens Straf, og det kunde synes, at
Den ikke var tvesindet, der vil det Gode af Frygt for denne
Straf, da han henforer Straffen til Evigheden, altsaa samme-
stedshen, hvor det Gode har hjemme. Og dog, han vil jo ikke
det Gode, han vil det kun af Frygt for Straf. Altsaa — hvis
der ingen Straf var! J dette »Hvis« lurer Tvesindetheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
