- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
177

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

177

Hvis der ingen Straf varll J dette ,,Hvis« hvisler Tvesindet-
heden. Hvis der ingen Straf var, eller hvis der dog var et Men-
neske, som kunde overbevise ham om, at det var en Indbildning
med Evighedens Straf; eller hvis det blev Skik og Brug at
tænke saaledes; eller hvis han kunde reise til et fremmed Land,
hvor det var Skik og Brug; eller hvis feig og hykkelsk Overtro
kunde opfinde et billigt Sone-Middel!!! See Tvesindetheden!
See, den kan lige saa godt søge sin Trøst hos Vantro som hos
Overtro; og er det end ikke Tvesindetheden, der søger dem,
saa er det dem, der fange efter Tvesindetheden, indtil den bliver
aabenbar. Skulde Tvesindetheden betegnes kort med et eneste
træffende Ord, hvilket var da bedre betegnende end dette: ,,hvis«,
,,dersom«! Thi naar Villien i et Menneske faaer Raadighed
ved at han vil det Gode og i Sandhed kun Eet: da er der intet
,,dersom«; men Tvesindetheden standser sig bestandigt selv i
sit ,,dersom". Den har ikke Evighedens Fart i sig, og det Uende-
liges Fremkommelighed for sig, den kommer sig selv foran,
møder sig selv standsende. Der siges, at man ved Korsets hellige
Tegn kan standse den onde Aand, saa den ikke kan komme af
Stedet: saaledes standser Tvesindetheden sig selv ved sit sør-
gelige Tegn, ved sit ,,dersom". Det synes maaskee et Øieblik
som var Tvesindetheden ikke til; den Tvesindede kan maaskee
tale saaledes, at det skuffer: men naar et Menneske skal til at
handle, og der er Tvesindethed i ham, da er den der strax i sit
standsende ,,dersom«; og Timeligheden kan jo rigtignok et Men-
neske udfylde med sin Talen, men Evigheden gjør hans Hand-
lens Væsen aabenbar. Kun for Den, der vil det Gode i Sandhed,
kun for ham kan det være evigt sandt, hvad der læres om Evig-
hedens Straffe; Den der blot frygter dem, for ham kan det ikke
staae evigt fast, thi der er intet Evigt i ham, da det Evige kun
kan være i ham, hvis han vil det Gode i Sandhed. Der er kun
eet Beviis for, at det Evige er til: Troen paa det; Frygten er
et vaklende Beviis, der beviser, at den Frygtende ikke troer, som
naar Djævelen troer, men skjælver — fordi han ikke troer. Kun
Eet kan hjælpe et Menneske til at ville det Gode i Sandhed:

S. Kierkegaard V111. 12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free