Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190
Sandhed, om den dog er fjernest, som det høie Sted fra det
dybe Fald, som den himmelstormende Stolthed fra Ydmyg-
hedens Bolig i det Lave, som Tilnærmelsens anmassende Lig-
hed, naar den er vundet ved at forfalske en evig væsentlig Ad-
skillelse. Han vil ikke det Gode for Lgnnens Skyld, han vil, at
det Gode skal seire, men han vil, at det skal seire ved ham, at
han skal være Redskabet, han den Udvalgte· Han vil ikke
lonnes af Verden, som han foragter, ikke af Menneskene, som
han seer ned paa, og dog vil han ikke være en unyttig Tjener:
en hovmodig Bevidsthed er Lønnen, han fordrer, og i denne
Fordring er hans voldsomme Tvesindethed, ja voldsomme,
thi hvad er det Andet han vil, end at tage det Gode med Vold,
og med Vold at paatrænge det Gode sig selv og sin Tjeneste!
Og om han end ikke forskyldte denne sidste Formastelighed, naar
han dog paa nogen Maade ikke vil som det Gode vil, ikke vil det
Godes Seier som det Gode vil den: saa er han tvesindet, om
han end veed at skjule det for Menneskene, om han end vil skjule
det for sig selv, om end Sprogets sande Udtryk et Øieblik synes
at skjule derover ved at kalde hans Sindstilstand Selvraadighed,
Egenraadighed, thi synes den vel, især naar den er stærk nok
til at vove det Yderste, synes den vel Tvesindethed? Nei den
synes ikke Tvesindethed, men den er det.
For denne Tvesindede er da det Gode Eet, dets Seier
noget Andet, eller vel endog dets Seier ved ham noget Andet.
Nu er det vel saa, at evigt har det Gode altid seiret, men i Tiden
er det anderledes; i Tiden bruger det lang Tid, Seiren er lang-
som, dens Uvished et langsomt Længdemaal, mange, mange
Gange gik den tro chners Liv hen, og det var ved Udgangen,
som havde han Jntet udrettet for det Gode. Og dog var han
den tro Tjener, der vilde det Gode i Sandhed, og han var ogsaa
elsket af det Gode, der har Lydighed kjærere end Vædderens
Fedme. ,,Ak, hvorfor blev Tiden til; dersom det Gode evigt
altid har seiret, hvorfor skal det da slæbe sig langsomt frem gjen-
nem Tidens Længde eller næsten omkomme i Tidens Lang-
somhed, hvorfor skal det moisomt stride sig gjennem hvad der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
