- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
211

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

211

i det, vov det derfor lige saa godt først som sidst, thi det kan vel
lykkes en Tidlang at dandse paa Roser, men Besværlighedernes
vanskelige Tid kommer nok, og saa er det altid godt at være
forberedt.« O, lader os aldrig ville sælge det Hellige, eller rettere,
lader os aldrig glemme, at i den Forstand er Evigheden ikke
tilfals, at den holder sig for god til at sælges naar den skal kjøbes
af en Tingende, en Formastelig. Ja, dersom en Tempelrover
blandt Forbrydere er en af de afskyeligste, da er denne sminkede
Kløgt det ogsaa, der kløgtig vil det Høieste, uden at ville det
i Sandhed. Men lykkes det end Tempelrøveren at rane de
hellige Skatte, virkelig at sætte sig i Besiddelse af dem, fordi
de ere noget Udvortes: hiin Kløgtige lykkes det aldrig at stjæle
Afgjørelsen eller at stjæle sig til Afgjørelsen Den udøvende
Retfærdighed, der evigt udøver Retfærdighed, er saa aarvaagen,
at enhver Forbrydelse ikke blot ikke bliver farlig for det Evige,
men end ikke, i Ufuldkommenhedens Forstand, virkeligen bliver
til, da den bliver en Selvangivelse. J Forhold til det Evige
er Forbrydelsens Høieste ligesom hvis Tempelrøveren, istedenfor
at stjæle de hellige Kar, gik hen til Øvrigheden og sagde: jeg
vilde stjæle de hellige Kar, saaledes: det lykkes ikke med at stjæle
Afgjørelsen, men den Skyldige melder sig blot selv hos det
Evige og siger: jeg vilde stjæle Afgjørelsen Thi evigt er der
intet Sandsebedrag, og saaledes heller ikke, hvad der sædeligt
er det Samme, ingen virkelig Besiddelse — af stjaalent Gods.
Lader os derfor ikke bedragersk og ikke daarligen anbefale Afgjø-
relsen. Ønsker Nogen at liste sig gjennem Livet, saa lad ham
det, eller, gid dog Sandheden engang maatte gribe ham, saa
han vil Afgjørelsen for det Godes Skyld, men lad os ikke ind-
bilde ham, at han ved en List kunde listigen tage Afgjørelsen
med sig paa sin listende Vei gjennem Livet.

Afgjørelsen er, at ville gjøre Alt for det Gode, er ikke,
klogtigen at ville have Fordeel af det Gode. Ak, men der er
i ethvert Menneske en Magt, en farlig og ogsaa en stor Magt.
Denne Magt er Klogskaben. Klogskaben attraaer bestandigt
mod Afgjørelsen, den kæmper for sit Liv og sin Ære, thi seirer

l4M

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free