Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Afgjørelsen, da er Klogskaben som aflivet, nedsat til at være
en Tjener i Foragtelighed, hvis Tale man nøie agter paa, men
hvis Raad man foragter at følge.
Indvortes bruger nu Mennesket Klogskaben paa en
fordærvelig Maade, til at forhindre sig selv fra at komme
ud i Afgjørelsen. Paa utallige Maader kan den misbruges
saaledes; men for atter ikke at mangfoldiggjøre det Ligegyldige
og derved drage Opmærksomheden fra det Vigtige, ville vi
igjen betegne denne Misbrug med eet bestemt Udtryk: at søge
Udflugt. —— At forlade sin Post, at flygte i Slaget, er altid
vanærende, men da har Klogskaben opfundet en sindrig Vending,
der forekommende forhindrer Flugten: det er Udflugten. Ved
Hjælp af Udflugten kommer man nemlig ikke i Faren, og man
taber altsaa heller ikke fin Ære ved at flygte i Faren; tvertimod,
man kommer ikke i Faren — det er een Fordeel; og man vinder
stor Ære som meget klog — det er to Fordele. Kun Evigheden,
det Gode, og saaledes ogsaa den hellige Skrift er af en anden
Mening om Udflugterne, og de meget ærede Kløgtigez thi om ,
dem er det jo der tales, naar der siges: ,,Nogle unddrage sig
til deres egen Fordærvelse« (Hebr. 10.39.) Forunderligt, man
kan altsaa unddrage sig en Fare, og naar man troer sig sikker
og frelst (hvilket man jo ogsaa skulde troe, siden man undgik
Faren), da er man netop sjunken i Fordærvelsen
Saa siger da en Klog: ,,bag efter er for sildig, naar jeg
først har vovet mig for langt ud og er knuset, hvo skal da hjælpe
mig; saa skal jeg være en Værkbruden for hele mit øvrige Liv,
en Spot og et Ordsprog blandt Menneskene, hvo skal saa hjælpe
mig?" Hvo der skal hjælpe ham? Hvo Anden vel end den Magt,
i Tillid til hvilken han vovede sig saa langt ud — dog vel ikke
som Den, der er stærkere og hjælper en Svag, men som, naar
den unyttige Tjener gjør Alt for at gjøre sin Herres Villie.
Men nu taler den Kloge ved Hjælp af Udflugterne, som var
det Gode selv ingen Magt, eller som var dets Magt for Intet
at regne, saa det altsaa var den Kloge, der (hvis han vilde vove
det) ved at gjøre Alt, skulde hjælpe paa det Gode. Er dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
