- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
214

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214

han fatter det heller ikke. See, det store Krigsskib faaer først
sin Bestemmelse at vide paa Dybet, Skuden veed Alt forud.
Og aandeligt forstaaet er kun Den paa Dybet, der vil gjøre
Alt, ligegyldigt enten han er den Høieste eller den Ringestez
Skuden er den Kloge, ligegyldigt enten han er den Høieste
eller den Ringeste. — Saa siger Een: ,,den Smule jeg kan gjøre
er for Jntet at regne-( Den Kloge er høflig, han underbyder,
han siger: ,,hav mig undskyldt«, han lader som var det Gode
en fornem Mand, og det at ville det Gode en fornem Sag.
Men det er en Misforstaaelse, dog nei, her er det en Udflugt.
Det Gode er ikke fornemt, det forlanger hverken Mere eller
Mindre end Alt; om dette er en Smule eller ikke, gjør hverken
fra eller til. O, Enkens Skjærv, men den var Alt hvad hun
eiede, var for Gud ligesaa stor en Sum som al Verdens Guld
i een Dynge, og om En, der eiede al Verdens Guld, gav Alt,
han gav ikke mere. Ja, naar der borgerligt indsamles Penge-
bidrag, saa var det muligt, at Jndsamleren baade velvilligt
og fornemt havde sagt til Enken: ,,nei, Moder, behold hun kun
den Skjærv«. Men det Gode, hvorledes skulle vi sige det, dets
Godhed er saa stor, at det ingen Forskjel kjender. — Saa siger
Een: ,,jeg kan ikke forsvare det for Kone og Børns Skyld-A
Ak, selv den borgerlige Regjering pleier jo . . . . dog dette passer
ikke; men mon han, Manden og Faderen, da virkeligen kunde
gjøre noget Bedre for Kone og Børn, end at indprente dem
denne Tro paa Forsynet. Det er da ikke her som i det borgerlige
Liv, at Den, der vover, tør haabe paa, at Staten vil sørge for
Kone og Børn: nei, aandeligt forstaaet, har han netop selv
sørget allerbedst for dem, idet han vover; thi derved har han
viist dem, at han idetmindste har Troen paa Forsynet. Det
er da ikke her som i det borgerlige Liv, at Den, der lader være
at vove, kan gjøre det af Omsorg for Kone og Børn, thi, aandelig
forstaaet, viser den Frygtagtige, at han ikke har Omsorg for
Kone og Børns sande Vel. — Saa siger Een: ,,Erfaringen
lærer, at det Rigtigste er, at dele fine Kræfter, at man kan vinde
paa det Ene, naar man taber ved det Andet; jeg skylder mig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free