Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
selv, og Hensynet til min Fremtid, ikke saaledes at sætte Alt
ind paa Eet.« Ja, Gud give han ikke blot vil tage et Hensyn
til sin Fremtid, thi det er for Lidet, men sætte sig den ene for
Øie, og huske paa, at hans Fremtid er — en Evighed.
Dog hvor skulde man vel blive færdig med at tale om alle
Udflugter, hvo vilde paatage sig dette frugteslgse Arbeide,
denne Fægten i Luften! Og selv om Nogen vilde, selv om det
lykkedes ham at tælle dem alle, og et Øieblik at holde dem sam-
men, at de ikke som rette Overlgbere smuttede bort, antoge
et andet Snit, men bleve i Væsen det Samme: der bliver dog
altid een Udflugt tilbage, om der dog ikke skulde være een endnu,
om en priselig Klogskab ikke skulde lade En ved et gjentagent
Eftersyn opdage, at der var een Grund overseet og altsaa een
Udflugt endnu mulig.
Saa gav da den Tvesindede, forledt af Klogskaben, efter
for Udflugterne. »Men saa blev han ikke til Noget." O, lader
os ikke bedrage Ynglinge, lader os ikke sidde og kjgbslaae i For-
gaarden til det Hellige, ikke danne en vanhellig Jndledning til
det Hellige, som skulde man ville det Gode i Sandhed for at
blive til Noget i Verden. Jo vist blev den Kloge til Noget,
endog til noget Stort i Verden. Men der er en Magt, som hedder
Erindringen; den skal være alle Gode som alle Elskende kjær,
ja Elskende skal den endog være saaledes kjær, at de næsten,
fremfor Synet af hinanden, foretrække denne Erindringens
Hvisken, naar de sige: husker Du dengang, og husker Du den-
gang! See, Erindringen besøger ogsaa den Tvesindede. Da
siger den til ham: husker Du dengang, . . . Du vidste godt med
Dig selv og med mig, hvad der fordredes af Dig, men Du
unddrog Dig (til Din egen Fordærvelse), erindrer Du det;
det var derved Du vandt en stor Deel af Din Formue (til Din
egen Fordærvelse), erindrer Du det! Husker Du dengang?. ..
Du vidste med Dig selv og med mig, hvad Du skulde vove,
Du vidste og, hvad Fare dermed var forbunden, erindrer Du,
Du unddrog Dig (til Din egen Fordærvelse), erindrer Du . ..
dog det gjør Du vel, thi Hæderstegnet paa Dit Bryst bærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
