Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
Tidsalderen maa have været Men dette vedgaaer jo Alle og
er vist: at Enhver der vil det Gode i Sandhed, han er ikke i
Verden for at fremkogle et Skin af det Gode,, saa dette vinder
Tækkelighed i Verdens Øine og han bliver en allerkjaereste Mand;
han har ikke den Opgave at forvandle det Gode til Øieblikkets
Sag, til Noget, der skal stemmes paa i en larmende Forsamling,
eller Noget, der i en Haft skal have nogle Tilhængere, som ogsaa
ville det Gode saadan til en vis Grad. Nei, han har altid den
Opgave, ikke ved Ord, ei heller ved Hensigt, men ved Oprigtig-
hedens Jndadvendthed i sit eget Liv at gjøre en modsat Om-
givelse aabenbar indtil det Yderste, ikke derved, at han dømmer
i Ord, men derved, at hans Liv er ubetinget tjenende det Gode
i Handling. Opgaven er hans egen Forpligtelse i det Godes
Tjeneste; det Dømmende er ikke hans Virksomhed, ikke hans
Gjerning, men et Medsølgende, fordi en Omverden forholder
sig til ham. Det Dømmende er ikke hans Handling, thi det at
ville det Gode i Sandhed er hans Handling; det Dømmende er
hans Liden, idet Omverdenen bliver aabenbar ved, hvorledes
den lader ham lide, medens den netop ved disse Lidelser er ham
behjcelpelig til at prøve sig selv, om det dog er det Gode, han
vil eller han er selv fangen i et Bedrag. Den, der vil det Gode
i Sandhed, har fremfor Alt ikke at være travl, men i stille Taal-
modighed at overlade Alt til det Gode selv, hvad Løn han skal
have, hvad han skal udrette. Jkke eet mæglende Ord, ikke eet
Vink tør han tillade sig, ikke een eneste Lindring tør han forlange
af Verden, kun til det Gode har han at overgive sig selv og Sagen
og Enhver, der ved ham muligen kunde hjælpes. Han er ingen
Dommer, tvertimod han er lige det Modsatte, han er den Dømte,
han bevirker kun, at Omverdenen bliver aabenbar ved, hvor-
ledes den dømmer ham.
Men saa udretter han ikke Noget, han faaer Menneskenes
Modstand at trækkes med, og saa ligger han under. Nu, for det
Første vel ikke, og evigt aldrig. For det Første vel ikke; thi Den,
der ved Tillid til Gud i Sandhed er begeistret, han er ikke som en
Lyse-Stump, hvis Smule Flamme gaaer ud for en Vind, nei,
1ö’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
