Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
han er som en Jldebrand: Storm kan ikke standse den; og Ilden
i hans Brand er som hiin græske: Vand kan ikke slukke den! Og
selv om han tilsidst ligger under for Verden, derfor har jo hverken
det Gode eller han tabt — men at være ovenpaa i Verden er
gjerne som i hiin Guds-Dom, der kaldes Vandproven, Tegn
paa Skyld. Vel sandt, netop fordi Verden er mere beslægtet
med det Maadelige end med det Gode i Sandhed, netop derfor
vil han, i Øieblikkets Forstand, udrette meget Mindre ved ikke
at give efter, ikke at tinge, ikke at gjøre sig det selv beqvemt og
mageligt, ved ikke selv at ville have Fordeel: men Erindringen,
Erindringen! Lad os dog aldrig glemme Erindringen; den skulde
man jo troe man mindst kunde glemme. Og ham skal Erindringen
ikke kunne minde om dengang, da han listede sig ad en Suigvei,
for at undgaae en Afgjørelse; dengang, da han gav Sagen en
anden Vending for at behage Menneskene; dengang, han forlod
sin Post for at lade Uveiret gaae over; dengang, han bøiede sig
for at finde Lindring i sin piinlige Stilling; dengang, han søgte
Tilhold hos Andre og Sammenhold —— maaskee, som det hedder,
for at virke desto mere til det Godes Seier, det er, for at gjøre
sig sin Stilling lidt mindre vanskelig i Sammenligning med at
staae ene, noget ængstet som i en Midnat ,,med skarp ladt Gevcer
paa sin farefulde Post."
Nei, hvad han udretter, og hvad han ikke udretter, i Øie-
blikkets Forstand, det er ikke hans Sag; han udretter altid det,
at han bliver Erindringens Ven og dens Elsker. Hvad enten
han bliver erindret i Verden eller ikke, thi ogsaa denne Erindren
er som Øieblikket en Række af Øieblikke: Evighedens Erindring,
den er ham sikker. Naar han gaaer herfra, da lader han Jntet
tilbage, han tager Alt med sig, han taber Intet, han vinder
Alt — thi ,,Gud er ham Alt«·
2) Skal et Menneske ville det Gode i Sandhed, da
maa han ville lide Alt for det Gode.
Dette angaaende de Handlende; men af den Lidende
fordres, hvis han skal ville det Gode i Sandhed, at han maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
