- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
233

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

233

negtede Ønske ved Arbeidets opfyldte Glæde." Saa gaaer
Toget videre. Dog Maaden er jo det Ligegyldige, hvad enten
det skeer saaledes, at det er Stedet, som forandrer sig, og den
Lidende bliver paa Stedet; eller den Lidende forandret Sted
og vandrer didhenz dette er det Ligegyldige, naar dog Stedet
er det samme, naar de dog samles paa eet Sted, hvilket Menne-
skenes Sprog vel kunde fristes til at kalde: de unyttige Lidelsers
Trøstesløshed. Lidelserne selv kunne have forskjellige Navne,
men lader os ikke mangfoldiggjore Navnene, men betænke
det Væsentlige: at den Lidende ved sin Lidelse ikke gavner Andre,
snarere er til Byrde; og om dette Sidste end ikke er Tilfældet,
det Første maa dog være Tilfældet, hvis Lidelsen skal henregnes
til hine unyttige, hvis den Lidende i strængeste Forstand skal
kaldes en Lidende. J strængeste Forstand, ja lader os kun være
strænge mod os selv, at vi ikke strax faae Lov til at kalde os Li-
dende, naar Noget gaaer os imod; men lader os være desto
mildere mod den i strængeste Forstand Lidende. O, Du saaledes
Lidende, hvo Du end er; naar et Menneske i sit Fødeland er
kommen dertil, at alle Udveie ere lukkede for ham, da tænker
han vel paa, at vandre ud til et fremmed Land, og der forsøge
sin Lykke. Men Du svarer maaskee: ,,hvortil denne Tale, hvor-
ledes skulde jeg kunne vandre ud, og hvad hjalp det mig at for-
andre Sted, mit Lod er jo kastet, overalt paa Jorden bliver det
det samme.« ,,Nu ja, men lad os forstaae hinanden; lang er
Reisen ikke, om hvilken vi tale, og Loddet er ei heller kastet,
med mindre Du allerede har fundet Udveien: det er kun eet
Skridt, eet afgjørende Skridt, og Du er ogsaa vandret ud, thi
det Evige ligger Dig langt nærmere end noget fremmed Land
ligger Udvandreren, og dog er Forandringen, naar Du er der,
uendeligt større. Saa gaae da med Gud til Gud, gjør bestandigt
det ene Skridt mere, det ene Skridt, som selv Den, der ikke
kan røre et Lem, dog kan gjøre; det ene Skridt, som selv den
Fangne, der ikke er paa fri Fod, selv den Lænkede, hvis Fod
ikke er fri, dog kan gjøre: og Du er med det Gode i Afgjørelsenz
Ingen, ikke den Største, der har levet, kan gjøre Mere end Du.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free